Copenhell fejrer 10 års jubilæum med stort stjernespækket hyldestshow

Næsten 40 danske musikere går på scenen lørdag den 22. juni på COPENHELL for at fejre festivalens ti år i helvede med Ten Years In Hell-hyldestkoncerten.

Copenhell stemning
ForfatterUdgivet
Sidst opdateret

I anledningen af Copenhell’s 10 års fødselsdag, har den uofficielle Rock and Roll Hall of Fame indenfor den dansk rock- og metalscene samlet sig sammen, under ledelse af kapelmester Jacob ”Cobber” Binzer, til en storslået Ten Years In Hell-hyldestkoncert. Omtrent 40 af scenens dygtigste og mest velkendte kunstnere er blevet hvervet til en mindeværdig aften lørdag d. 22. juni, hvor der bliver spillet alt fra klassiske heavyhits til tonstung dødsmetal - alt fra AC/DC og Slayer til Motörhead og Death – samt de to numre fra COPENHELL-EP’en ”Ti År I Helvede” med Nyt Liv og Omvendt Korstog.

”Det er, ligesom da man var ung og ønskede sig, at der blev skrevet en tegneserie, hvor både Superman, Batman og Anders And var med. Koncerten tager udgangspunkt i den hårde del af rocken med alt fra dødsmetal til heavyrock – og også lige nogle afstikkere til punk – og for musikerne vil det mest af alt føles som at blive udtaget til et udvalgt hold i en fodboldklub og få lov til at gøre det, de alle holder så meget af: At spille for det bedste koncertpublikum nord for Ejderen.” fortæller Binzer.

Artisterne tager udgangspunkt i deres egne yndlingsnumre og laver konstellationer på kryds og tværs, hvorfor vi endnu ikke kender til den præcise sætliste eller hvem der spiller med hvem. Eller for den sags skyld, hvem der spiller på hvad. Kortene bliver blandet godt og grundigt og alt kan ske.

”Det handler (…) om, at vi deler den musik, vi holder af, og får en fantastisk fest sammen med publikum. Vi skal udveksle og udvikle os – for når man risikerer noget, så sker der noget!”

Det er første gang i dansk musikhistorie, at så mange musikere samles til ét stort all-star jam indenfor rock og metal. Forvent intet mindre end en uforglemmelig folkefest der kommer til at gå over i historien!

Se hele listen af medvirkende herunder:

Allan Tschicaja, Omvendt Korstog

Anders Bo Rasmussen, Rising

Anders Lundemark, Konkhra

Bastian Thusgaard, Soilwork

Casper Roland Popp, Bersærk

Chris Kreutzfeldt, Cabal

David Mikkelsen, Undergang/Phrenelith

Esben ”Esse” Elnegaard Hansen, Hatesphere

Hank Shermann, Mercyful Fate

Holger Rumph-Frost, Møl

Jacob Binzer, D-A-D

Jakob Jensen, Aphyxion

Jakob Krogholt, Rising

Jakob Mølbjerg, Mercenary

KB Larsen, Volbeat/Parasight

Ken Hammer, Pretty Maids

Lasse Mørch Revsbech, Baest

Lola Hammerich, Baby In Vain

Martin Goltermann, Nyt Liv

Martin Kristensen, Konkhra

Michael Bastholm Dahl, Artillery

Michael Benborg Aagesen, Nyt Liv

Mikael Ehlert, Blood Eagle/IAmFire

Michael Stützer, Artillery

Mirza Radonjica-Bang, Siamese

Morten Grønnegaard, Nyt Liv

Nicklas Sonne, Defecto

Oskar J. Frederiksen, Slægt

Peter “Pepe” Hansen, Hatesphere

Rasmus G. Sejersen, The Psyke Project/LLNN

Rasmus Schmidt, Illdisposed, Killing Ghandi

Ronnie Atkins, Pretty Maids

Simon Erlendsson, Nyt Liv

Simon Olsen, Baest

Søren Andersen, Electric Guitars/Glenn Hughes

Søren Hvidt, Nyt Liv

Theis Roed Thorgersen, Helhorse

Tim Christensen, Dizzy Mizz Lizz