Copenhell slipper de første 22 navne til 2024
Øverst står Dropkick Murphys og Machine Head - men der er også mange andre spændende navne længere nede ad listen.
Sidst opdateret
I dag har Copenhell offentliggjort de første navne til næste års festival på Refshaleøen – og når portene slås op den 19. juni 2024, så bliver det altså med navne som stoner-metal legenderne i Fu Manchu, danske Plaguemace, den amerikanske country-rocker Hardy og de danske newcomere Nakkeknaekker – men der er også blevet plads til blandt andre Machine Head, der spiller deres første Copenhell – og som ellers har holdt næsten 10 års festivalpause – men altså er at finde på betonen i juni måned. Det samme gælder Dropkick Murphys, der vender tilbage til Copenhell og giver os en gang punkrock med irsk/amerikanske aner… det skal nok blive godt.
Alt i alt er der blevet offentliggjort 22 navne til næste års plakat i dag – og dem kan du se mere om på vores facebookside lige nu – og så kan jeg da også lige nævne, at – når programmet er fuldt booket – så vil der være over 70 navne til de fire scener fra den 19. til 22. juni næste år.
Alle de 22 navne er her:
Dropkick Murphys
Machine Head
Die Krupps
High On Fire
Madball
Hardy
Shadow Of Intent
Khemmis
Fu Manchu
Lack
1349
Hexis
Zulu
Nakkeknaekker
Enforced
Jungle Rot
Plaguemace
Sanguisugabogg
Insanity
Alert
Knife
Dvne
Make Them Suffer
Billetsalget til 2024s Copenhell starter på fredag kl. 10.