COPENHELL fuldender programmet med ni nye bands

W.A.S.P., Steel Panther, Satyricon, Graveyard og endnu flere er tilføjet til programmet for dette års COPENHELL

Copenhell
ForfatterUdgivet
Sidst opdateret

COPENHELL 2018-publikummet kommer til at opleve et yderst varieret line-up, når sommerens musikfest starter i juni:

Det store amerikanske shockrock-band W.A.S.P. og deres legendariske liveshow. Bandet blev kendt allerede i starten af firserne, og fortsætter i dag med at sætte musikscenerne i brand. Dertil får COPENHELL også besøg af glam-metalbandet Steel Panther, som vil indtage scenen med rock- og metalparodier.

I den mere dystre ende, vil det norske metalband, Satyricon, optræde med deres progressive "black'n'roll", hvor der bliver lagt op til en masse heavy metal.

Det Islandske band AUÐN er også blevet afsløret af COPENHELL, der forklarer at bandet skiller sig ud fra den store mængde af kulsorte bands med smukke melodier og infernalske støjmurer.

Ikke nok med det, bliver det svenske hardrock-band Graveyard også en del af COPENHELLs line-up for 2018, sammen med det canadiske hardrock-band Danko Jones - der spillede til den allerførste COPENHELL-festival i 2010.

Det amerikanske Rebelrock-band The Last Internationale, er kendt for eksplosive live-optrædener, med tilføjelsen af den tidligere Rage Against the Machine-trommeslager Brad Wilk er bandets specielle folk-punk kun blevet endnu vildere – ikke mindst i kraft af forsanger Delila Paz’ kolossale stemme.

Sidst er de to danske bands, Livløs der spiller beskidt dødsmetal med højt tempo og aggression, samt det post-hardcore Natjager der er innovative og provokerende.

Vi glæder os derfor rigtig meget til en ordenlig omgang COPENHELL til sommer! Læs mere og køb billet påCopenhell.dk

Se det fulde line-up herunder:

OZZY OSBOURNE (US) · AVENGED SEVENFOLD (US) · GHOST (SE) · ALICE IN CHAINS (US) · DEFTONES (US) · HELLOWEEN (GER) · NIGHTWISH (FI) · PARKWAY DRIVE (AUS) · W.A.S.P. (US) · KREATOR (GER) · STEEL PANTHER (US) · ARCH ENEMY (SE) · BULLET FOR MY VALENTINE (WAL) · ALESTORM (SCT) · SATYRICON (NO) · ASKING ALEXANDRIA (UK) · GRAVEYARD (SE) · SODOM (GER) · ENSLAVED (NO) · CORROSION OF CONFORMITY (US) · TREMONTI (US) · JAKOB STEGELMANN & ORKESTER (DK) · EXODUS (US) · KELLERMENSCH (DK) · SUFFOCATION (US) · AT THE GATES (SE) · BERSÆRK (DK) · THY ART IS MURDER (AUS) · NOTHING MORE (US) · CROSSFAITH (JP) · DANKO JONES (CAN) · ZEAL & ARDOR (US) · IGORRR (FRA) · DEFECTO (DK) · TSJUDER (NO) · ORM (DK) · THE LAST INTERNATIONALE (US) · SKINDRED (WAL) · AUÐN (IS) · LIVLØS (DK) · NATJAGER (DK) · SANTA CRUZ (FI) · TAINTED LADY (DK)