Første single fra Pearl Jams kommende album er landet

Eddie Vedder og co. har ikke udgivet nyt materiale siden 2013, hvis man lige ser bort fra singlen "Can't Deny Me", der udkom som en enlig svale i 2018. Men nu er de tilbage... for alvor!

Pearl Jam
ForfatterUdgivet

Ikke siden 2013s "Lightning Bolt" har Pearl Jam udgivet nyt materiale, hvis man altså ser bort fra den lille afstikker, singlen "Can't Deny Me", der kom i marts 2018.

Men nu skriver vi 2020 - og Pearl Jam er tilbage i samme forfatning som på de seneste 5 album: Matt Cameron på trommer, Jeff Ament på bas, Stone Gossard og Mike McCready på guitarer og i front: karismatiske Eddie Vedder.

Titlen på det elvte studiealbum fra Seattle-bandet bliver "Gigaton" - og planen er, at det udkommer i slutningen af marts måned i år - og i dag har vi så fået den første smagsprøve på, hvad bandet har puslet så længe med.

Singlen hedder "Dance Of The Clairvoyants" - og du kan høre den her:

Pearl Jam gæster Danmark på Gigaton-touren - og spiller i en total udsolgt Royal Arena den 29. juni.