Iron Maiden-bassist klar med nyt album
Steve Harris' sideprojekt, British Lion, er klar med nyt album til januar - men allerede nu har de sluppet en lille forsm
Steve Harris er nok bedst kendt som bassist og stifter af NWOBHM-legenderne, Iron Maiden - men han har altså, udover tjansen hos Bruce & co., også tid til at dyrke sit eget lille sideprojekt, British Lion.
Bandet har flere gange været på besøg i Danmark - og spillet på de mindre spillesteder. Og det er noget, som behager Steve Harris. Det kan du høre meget mere om i den episode af myROCK Podcast, hvor vi fangede Harris på en telefon.
Nu har Steve Harris så været i studiet med British Lion igen - og det betyder, at et nyt album ligger klar til udgivelse. Albummet har fået titlen "The Burning" - og kommer på gaden 17. januar.
Selvom der er lang tid til midt januar, så har Harris & co. allerede sluppet en lille forsmag på albummet: "Lightning"