myROCK Podcast: Corona edition

Efter en længere ufrivillig pause er myROCK Podcast nu tilbage

H.E.R.O.
ForfatterUdgivet

De seneste par måneder har på ingen måneder været sjove og ligefremme for nogle. Corona eller Covid-19 - klamt barn har mange navne - har sat sit umiskendelige virusformede fodaftryk på verden - og det har blandt andet betydet, at myROCK Podcast har holdt en ufrivillig pause... men nu er vi tilbage!

Coronaen kommer dog til at spille en lille rolle i denne uges episode alligevel - på flere måder. For den skæbnesvangre aften i marts måned, hvor statsministeren lukkede Danmark ned, sad myROCK sammen med H.E.R.O. i en baggård i København og lyttede til det, der 14 dage senere skulle være bandets andet album.

Albummet udkom - men alt andet blev sat på pause: koncerter, promotions o.s.v. Det og meget andet taler myROCKs Steen Skovgaard med forsanger Christoffer Stjerne om i denne episode.

Som en lille ekstra bonus kan du også møde Superloader, som tog utraditionelle metoder i brug for at promovere en ny single: De lejede en lastbil og kørte Danmark rundt på ladet - og spillede minikoncerter. De slog også et smut forbi myROCK til en snak om singlen - og det nye fænomen: Take away rock.

God fornøjelse!