myROCK Podcast: Dizzy Mizz Lizzy på klubtour

Lyt til myROCK podcast med Dizzy Mizz Lizzy og hør om deres seneste klubtour

Dizz Mizz Lizzy
Udgivet
Sidst opdateret

I myROCK podcast kan du denne gang møde Dizzy Mizz Lizzy, som startede deres karriere i 1988. Bandet består af Tim Christensen på guitar og vokal, Martin Nielsen på bas og trommeslager Søren Friis.

Dizzy Mizz Lizzy har brilleret med kæmpe hits som 'Silverflame', 'Love Is a Loser's Game', 'Glory' og 'Waterline', alle fra deres debutalbum 'Dizzy Mizz Lizzy' som udkom i 1994. Efterfølgende er bandet udkommet med albummet 'Rotator' i 1996 og senest 'Forward in Reverse' i 2016.

Du kan fange Dizzy Mizz Lizzy p koncerter rundt omkring i Danmark, Sverige og Norge hele sommeren, samt på årets Grøn Koncert.

I myROCK podcast kan du møde Søren, Martin og Tim som netop er kommet hjem fra en klubtour i Tyskland og Holland - en rejse tilbage til rødderne for bandet, som igennem mange år efterhånden har været vandt til kun at spille de store steder. Turen bød på både nightliner, et besøg i baggård i St. Pauli og en del snorkeri.

I podcasten får du historien om turen - og om, hvordan Dizzy Mizz Lizzy har tænkt sig at gribe det an, når de for første gang som band skal rundt med den grønne sommerkaravane. Der er også nyt om det kommende album, som ifølge hårdnakkede rygter allerede nærmest var klar til udgivelse sammen med "Forward In Reverse" som udkom tilbage i 2016.