myROCK Podcast: Mød stemmen bag Whitesnake og Deep Purple

Lyt til denne uges myROCK Podcast med David Coverdale

myROCK Podcast: Mød stemmen bag Whitesnake og Deep Purple
ForfatterUdgivet

I denne uges myROCK Podcast kan du møde David Coverdale, som startede karrieren i det britiske rockband Deep Purple. Her var han stemmen på legendariske albums som 'Burn' og 'Stormbringer' fra 1974.

Efter David Coverdale forlod Deep Purple, dannede han i 1978 rock-gruppen Whitesnake. Whitesnake har udgivet flere album gennem tiden, hvor det mest kendte er albummet af eget navn 'Whitesnake' fra 1987, med hits som 'Here I Go Again' og 'Is This Love'.

Whitesnake har i gennem deres 35 år haft flere udskiftninger af gruppemedlemmer, som dog lige nu består af David Coverdale, Tommy Aldridge, Reb Beach, Joel Hoesktra, Michael Devin og Michele Luppi.

Den 10. maj udkommer Whitesnake med deres nye album 'Flesh & Blood', med 13 originalsange. Nedenfor kan du se musikvideoen til deres nye single 'Shut Up & Kiss Me', som har en lidt sjovere og knap så mørk energi som deres tidligere udgivelser.

I myROCK Podcasten kan du høre David Coverdale fortælle om tiden i Deep Purple, om dannelsen af Whitesnake, om ikke at give op og ikke mindst det mislykkede forsøg på at pensionere sig selv.

Værten er Steen Skovgaard, og du kan lytte til podcasten herunder: