NWOBHM-legenderne Saxon i myROCK myWAY
De har været med i mere end 40 år - og søndag kl. 14 dykker Mike Tramp ned i historien - og giver dig alle klassikerne i myROCK myWAY
Sidst opdateret
Saxon har efterhånden mere end 40 år bagen - og kan om nogle skrive "New Wave Of British Heavy Metal" på visitkortet. De var med fra første fløjt - og har siden inspireret mangt et band gennem tiden.
Bandet har altid haft Biff Byfford i front - ligesom guitarist Paul Quinn har været med hele vejen. Resten af Saxon er med jævne mellemrum blevet udskiftet - men de senere år har der været en fast base bestående af Byfford og Quinn - og derudover Doug Scaratt (guitar), Nibbs Carter (bas) og Nigle Glockler (trommer).
Historien startede med det selvbetitlede debutalbum i 1979 - og det tog for alvor fart med udgivelserne "Wheels Of Steel" (1980), "Strong Arm Of The Law" (1980) og "Denim And Leather" (1981) - og siden dengang har ingen set sig tilbage.
Søndag tager Mike Tramp Saxon under kærlig behandling - og giver dig historierne og musikken fra den mere end 40-årige karriere, som bandet fra Barnsley indtil videre har haft.
Lyt med her: