Shotgun Revolution udgiver ny single til fordel for Børnecancer Fonden
Nu kan du købe den fantastiske single, 'City Of Fire', hvor alle pengene går til Børnecancer Fonden!
Sidst opdateret
Her til morgen startede salget af Shotgun Revolution's nye single 'City Of Fire feat. Chris Robertson of Black Stone Cherry", til fordel for Børnecancer Fonden.
Shotgun Revolution spiller derfor i den forbindelse 5 unplugged koncerter rundt om i Danmark.
City of Fire i akustisk udgave
I 2015 rejste Martin Frank til en lille flække i Kentucky, for at skrive musik sammen med navnkundige Black Stone Cherry.
Her blev fundamentet skabt til Shotgun Revolution´s største hit til dato og prisvindende single 'City Of Fire'.
Oprindeligt udgivet i 2016 og taget fra albummet All This Could Be Yours, var 'City Of Fire' en klassisk hard rock komposition med tunge riffs og en bidende vokal, der på bedste vis fremstillede Shotgun Revolution som et af de ypperste danske bands i genren.
Med 'City Of Fire's succes, der bl.a. indkasserede dem en High Voltage Award for bedste radio rock track i 2016, kom også en følelse af at sangen havde noget mere at byde på.
Dermed blev ideen født, om at genindspille 'City Of Fire' i en akustisk version, nu med Chris Robertson fra Black Stone Cherry på vokal sammen med Ditlev Ulriksen - og oven i købet i en god sags tjeneste.
Det blev nemlig samtidigt besluttet, at donere samtlige indtægter af online salget af 'City of Fire (acoustic version feat. Chris Robertson from BLACK STONE CHERRY)' til Børnecancer Fonden, da denne sag altid har ligget Shotgun Revolution på sinde.
Endnu en gang er det Flemming Rasmussen, der har siddet bag knapperne i det legendariske Sweet Silence Studio, og det er med stor stolthed at Shotgun Revolution i samarbejde med Børnecancer Fonden kan præsentere 'City Of Fire (acoustic version feat. Chris Robertson from BLACK STONE CHERRY)'.
Sangen sælges eksklusivt kun fra www.shotgunrevolution.com/cityoffire
Shotgun Revolution Live and Acoustic:
D. 08/09 POSTEN // Odense
D. 09/09 WALTHERS MUSIK CAFE // Skanderborg
D. 23/09 BADEANSTSLTEN // Slagelse
D. 24/09 ISHØJ KULTURCAFE // Ishøj