Få foden ind i radiobranchen - bliv praktikant på NOVA

Vil du være en del af et af Danmarks største mediehuse, og samtidigt sætte dit præg på Danmarks største kommercielle radiokanal?

Få foden ind i radiobranchen - bliv praktikant på NOVA
Udgivet
Sidst opdateret

NOVA søger lige nu praktikanter, til at hjælpe vores hold af værter med at lave de bedst mulige radioprogrammer.

I løbet af din praktiktid på NOVA, kommer du til at elske radio endnu mere end du allerede gør. Du kommer til at deltage aktivt i at udvikle de fedeste, sjoveste og mest aktuelle shows. Du bliver som praktikant en del af et stærkt og samarbejdende hold, og du får fyldt din rygsæk, med alt det bedste fra lyden- og radioens verden.

Du vil blandt andet lære:

  • At producere og afvikle flowradio med fokus på aktualitet og humor
  • Idégenerering og brainstorming i forbindelse med programplanlægning
  • Research til fede indslag og aktuelle historier
  • Hvordan en kommerciel radiostation fungerer
  • Klippeteknikker og lydproduktion
  • Plus, du får mulighed for at arbejde og gennemføre dine egne idéer, bruge studier og det tekniske udstyr med backup af og sparring med nogle af Danmarks dygtigste og mest erfarne radioværter

Hvad ønsker vi af dig?

Vores eneste krav er, at du skal være klar på et spændende og lærerigt halvår. Du skal være en kreativ sparringspartner, som har lyst til at deltage aktivt i det daglige redaktionelle arbejde.

En typisk arbejdsdag er en blanding af oplæring og faste opgaver – men der er også plads til fri leg, hvor du kan følge dine egne passioner. Arbejdstiden varierer, alt efter hvilket af NOVAs programmer du lander på. Men det meste af din arbejdskraft bliver brugt i dagtimerne fra kl. 8 til 16.

Vi søger praktikanter til følgende afdelinger/programmer:

Vi søger nye praktikanter to gange om året. Første hold starter i februar, og det næste hold tager over i august. Praktikperioden løber i 6 måneder. Stillingen er ulønnet, men til gengæld kan det give dig nogle solide point på kontoen til dit (kommende) studie, eller din fremtid i branchen.

Vores adresse er Bauer Media, Mileparken 20A, 2740 Skovlunde.

Send os din ansøgning på praktik@bauermedia.dk sammen med dit CV senest 12/11-2023.

Har du spørgsmål til praktikpladsen, kan du ringe til Casper Hjorth på 23956588.