Ny podcast: Få hjælp til at gøre en forskel med din indkøbskurv

En podcast om hvordan du kan gøre en forskel med din indkøbskurv.

Med kloden i kurven

Forfatter

Vi danskere har stærke meninger om de varer, vi putter i indkøbskurven. Og vi dømmer hinanden. Vi lurer på andres indkøbskurve i supermarkedet, og vi mener noget om deres valg.

Sådan har podcastens vært, Nadia Gattas det også. Hun bliver sur, når hun ser andre købe æg, der ikke er økologiske. Til gengæld, så har hun selv smidt den grønne biospand, som hun fik af Københavns Kommune, ud. Sammen med REMA 1000 har vi produceret en podcast-serie, som handler om hvordan mange af os er fanget mellem vores holdninger og vores handlinger, når vi køber ind.

I hver episode forsøger vi at få styr på fakta. Vi spørger eksperterne om, hvordan man i et realistisk hverdagsperspektiv og med en normal-størrelse pengepung i hånden, kan lave lidt færre kompromisser og gøre lidt mere forskel.

Her har vi samlet de vigtigste tips til dig fra hver episode:

Episode 1 – En ud af fire bananer

I første episode taler vi med mr. Plastik himself, Søren Rahbek Østergaard fra Teknologisk Institut, og med Thomas Budde Christensen, lektor ved Roskilde Universitet. De giver gode råd til, hvad man som forbruger skal være opmærksom på i forhold til emballage:

Madspild er værre end plastik. Kun fire procent af miljøaftrykket fra mad kommer ifølge FN fra emballagen. 80 procent kommer fra produktion og transport. Derfor kan plastikken om dine økologiske bananer faktisk være en god ide. I følge Søren Østergaard er emballage (brugt rigtigt) ”guds gave til miljøet”. Det er det, fordi det afhjælper mængden af madspild. Madspild bør derfor være et langt vigtigere fokus for dig som forbruger, end plastikken i sig selv.

Sørg for at emballere din mad rigtigt, så den holder sig længere. F.eks. ved at opbevare bananer i en perforeret plastikpose, i en kølig vindueskarm, hvor bananerne faktisk kan holde sig friske i flere uger.

Indret dit køkken, så det er nemt at sortere dit affald. Hvis ikke din kommune allerede har udrullet det, vil du formentlig blive bedt om at sortere dit affald i højere og højere grad de kommende år. Det handler om, at gøre affaldssortering nemt for sig selv.

Episode 2 - Hospice-hylden

Vi sætter fokus på strategier og tips til mindre madspild i anden episode i vores podcast-serie. Adfærdsekspert og lektor ved RUC, Pelle Guldborg, og Selina Juul, Stifter af foreningen Stop spild af mad, giver følgende gode råd forbrugere, som gerne vil mindske madspild i deres eget hjem:

Vi kan ikke håndtere udløbsdatoer. Derfor skal vi så vidt muligt forsøge at undgå, at være afhængige af dem. Fyld din indkøbskurv med frosne grøntsager og tomater på dåse – det er sundt, og maden kan holde sig længe.

Køb ind i eget køleskab, inden du handler. Læg varerne frem og forestil dig, hvordan de smager hvis de f.eks. bliver ristet eller bagt?

Ha’ en plan. Når du sætter en rest i køleskabet, så beslut dig for, præcis hvornår og hvordan du vil bruge det.

Skab faste vaner, der gør det nemt at undgå madspild. Vælg f.eks. fryseren som din strategiske ven og beslut, at hver gang du køber hakket oksekød, så fryser du halvdelen ned INDEN du laver din kødsovs.

Episode 3 - Se din lørdagskylling i øjnene

Nadia besøger gården Rokkedahl, som producerer både konventionelle og økologiske kyllinger. Her taler hun med Mark og Ulla om deres forhåbninger om at kunne omlægge endnu mere af produktionen til velfærdskyllinger i fremtiden, og med Peter Sandøe, professor ved sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering ved Københavns Universitet, om hvordan man som forbruger skal forholde sig, hvis man gerne vil støtte god dyrevelfærd. De giver følgende gode råd til forbrugerne:

Du behøver ikke nødvendigvis købe økologisk, for at støtte god dyrevelfærd. Der er kommet mange ”mellemvarianter”, som ikke er økologiske, men hvor dyrevelfærden alligevel er prioriteret. Se f.eks. efter ”anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, hjerteordninger eller andre mærkningsordninger (og priser) der angiver, at dyrene har haft det bedre end konventionelle produktionsdyr.

Episode 4 - Skal det være dansk?

I denne episode undersøger Nadia, hvad det egentlig betyder, at der er et dansk flag på de varer, hun køber i supermarkedet. Bør man f.eks. altid gå efter de danske varer, hvis man gerne vil købe klimarigtigt ind? Og hvad gør man, når man gerne vil have en vare, som f.eks. kaffe, hvor der ikke findes en dansk udgave?

Det er desværre ikke så simpelt, som man kunne ønske sig. Men Michael Minter, cand.scient.adm fra CONCITO og Jonas Giersing, direktør i Fairtrade, kommer med følgende råd til, hvad man skal tænke på i forhold til danske varer og klimahensyn:

Danskproduceret er ikke altid = godt. Transport er f.eks. ikke nødvendigvis afgørende for, hvor klimabelastende en vare er. Eksempelvis vil en dansk tomat ofte være dyrket i et opvarmet drivhus, imens den spanske er dyrket på friland eller i et uopvarmet plastik-drivhus. Dermed er den spanske tomat, på trods af transporten til DK, det mest CO2-venlige alternativ. Til gengæld tages der i dette eksempel ikke hensyn til anvendelsen af pesticider etc., og derfor kan der være nogle andre miljømæssige hensyn, der kan gøre den danske tomat mere attraktiv.

Ifølge Michael Minter består det ultimative, klimavenlige måltid af lokalt frilandsgrønt i sæson. Hvis man vil inkludere kød (og det vil de fleste) er kylling og gris det mindst belastende, imens oksekød og lammekød bør være en mere sjælden luksusspise.

Forsøg dig indimellem med retter uden kød, så kødet, som virkelig koster på CO2-kontoen, ikke altid er i centrum for din madlavning. På den måde får du også bedre ”plads” i sit CO2- regnskab til ekstra lækkert oksekød, når der skal kød på tallerkenen.

Jonas Giersing anbefaler, at man vægter mennesker før klimaet. Derfor synes han også det er vigtigt, at vi støtter produktionen i udviklingslandende – også når der er et dansk alternativ. Hvis producenterne bag produkterne har en god forretning, bliver overskuddet til at producere på klimavenlig vis også dét større, og på den måde vinder klimaet i sidste ende.

Tænk også klima, når du køber andet end mad. Tøj og planter, f.eks. roser, er også gode eksempler på varer, hvor det giver mening at overveje, hvor og hvordan det er produceret. Langt de fleste afskårne roser der købes i Danmark, er f.eks. produceret i Holland. Men i forhold til klimaet er det faktisk 6 gange mindre klimabelastende, at købe de roser der er produceret i Afrika, på trods af at de flyves herop i store, CO2-udledende jumbo jets.

Episode 5 - Økologik?

Hvad betyder det egentlig, når noget er økologisk? Hvad får jeg med, når jeg køber en vare mærket med det røde Ø, og er økologi altid godt? I denne episode taler Nadia med Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening og Torben Chrintz fra den grønne tænketank, Concito. De to er ikke helt enige om, hvorvidt økologi er vejen frem. Alligevel har vi samlet en liste med ting, som du, der tænker på både klima, miljø og dyrevelfærd, skal have in mente, når du handler:

Når du køber økologisk, vælger du pesticider og andre sprøjtegifte fra. Omvendt, så mener Torben Chrintz, at økologi belaster klimaet på en anden måde, fordi produktionen fylder langt mere på landkortet, end konventionelt landbrug.

Når du køber økologisk ved du, at du støtter god dyrevelfærd.

Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening råder forbrugerne til at erstatte konventionelt dyrkede jordbær, agurker, kartofler, salat, vindruer (dvs. også rødvin), pærer, æbler og hvedemel med økologisk producerede, fordi du her sparer du dig selv for 75 % af de sprøjtegifte, vi ellers udsættes for.

Episode 6 - Kære Lucia

I dette afsnit opsummerer Nadia Gattas det hun har lært, igennem sine mange snakke med forskere og eksperter, og hun fortæller sin datter Lucia om de valg, hun selv har truffet på baggrund af den viden hun har i dag.

Nadia konkluderer, at hvis du vil have kloden med i kurven når du køber ind til aftensmaden, så kræver det at du finder ud af, hvad DU synes er vigtigst. For alle valg indebærer et fravalg, når man står med indkøbskurven i hånden.