GO'NOVA bortauktionerer maleri fra 27 timers livesending

Deltag i auktionen og hjælp GO'NOVA samle ind til organisationen Headspace

Auktion - GO'NOVA 27 timer
ForfatterUdgivet
Sidst opdateret

I forbindelse med GO'NOVAs 27 timers livesending d. 10. april, lavede de sideløbende et kunstnerisk projekt, der har til formål at indsamle penge til organisationen Headspace.

Headspace er et gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Her er ingen problemer for store eller små, og du kan tale om alt fra selvværd, uddannelsestvivl og angst til destruktive tanker, præstationspres og kærestesorger. Alt foregår på unges præmisser, og alle unge kan være fuldstændigt anonyme, hvis de ønsker det.

Kunstneren, Hanne Kampler, stillede et tomt lærred til rådighed, som GO'NOVA, de øvrige NOVA værter og diverse gæster kunne male en lille personlig tegning på. Efterfølgende tog Hanne Kampler lærredet med sig hjem og ”samlede” alle figurerne til et samlet maleri. På maleriet er der personlige tegninger fra bl.a. Christopher, Mads Langer, Ericka Jane, DJ Kongsted, Moody, Drew, Elias Boussnina, Nicky fra L.I.G.A og selvfølgelig hele GO'NOVA holdet.

Maleriet bliver bortauktioneret af GO'NOVA og pengene doneres ubeskåret til Headspace.

Lyt med i GO'NOVA på fredag fra kl. 8-9, hvor maleriet vil blive bortauktioneret i sidste time inden GO'NOVA går på weekend. Buddene starter ved 10.000 kr.

Maleriets mål er 90x70 cm.

Ring til GO'NOVA på 70119000 og kom med dit bud.