Lyden af Grøn starter på NOVA

NOVA bringer Grøn til dig med liveradio og ægte koncertmagi fra pladsen.

Lyden af Grøn starter på NOVA
Udgivet
Sidst opdateret

Udover at du selvfølgelig kan opleve Mai-Britt og Dennis fra GO’NOVA, som er værter på NOVA-scenen, sparker vi i år døren ind til Grøn på en helt ny måde, når vi sender liveradio fra koncertpladsen lige dér, hvor festen starter.

Hver dag fra kl. 12 til 14 sender Karoline Haubek og Caroline Mouritzen live på NOVA fra vores helt egen sendevogn lige ved indgangen til Grøn – midt i strømmen af glade gæster og forventningsfulde festivalvibes.

Er du i køen på vej ind? Kig forbi og vær en del af festen. Fik du ikke billetter? Så lyt alligevel med fra bilen, kontoret, stranden eller hvor du end nyder din sommer. Vi spiller de største hits, opdaterer dig på dagens stjerner inden de går på scenen, og fanger den ægte Grøn-stemning sammen med publikum.

Hør NOVA Grøn Radio - live hver dag fra Grøn Koncert – på FM, DAB+ eller radioplay.dk/NOVA.