Maratonradio på NOVA - 27 timers GO'NOVA i træk
NOVAs morgenshow, GO'NOVA har kastet sig ud i et vanvittigt projekt. I 27 timer i træk vil det populære morgenshow sende liveradio fra studiet i Mileparken
Sidst opdateret
I dag, onsdag, har GO'NOVA sat sig for at sende radio i 27 timer. I træk. Fra klokken 6 i morges til i morgen torsdag klokken 9 sidder de fire GO'NOVA-værter Dennis Ravn, Mai-Britt Vingsøe, Signe Krarup bag mikrofonerne med hjælp fra Celina Friis.
"GO'NOVA har sendt radio i 6 år. Alligevel er der stadig lyttere, der bevidst eller ubevidst har formået at undgå at høre os og det skal vi lave om på. Derfor sender vi 27-timers radio," lyder en af forklaringerne på den lidt tossede idé fra GO'NOVA-værterne.
GO'NOVA får naturligvis kyndig hjælp fra deres producer Casper Hjort og NOVAs øvrige værter, Simone Rosenborg, Julie Rahbek, Lars Johansson, Mikkel Westerkam og Daniel Cesar, som alle besøger studiet i løbet af de mange timer.
Derudover får GO'NOVA også fornemt besøg af blandt andre Christopher, Mads Langer, Ericka Jane, L.I.G.A og Kongsted, som alle vil sørge for at holde værterne vågne med live musik og sjov og spas. Og så lover GO'NOVA, at der naturligvis kommer til at ske en masse sjov, konkurrencer og underholdende radio for lytterne.
”Vores faste lyttere ved godt, at vi kan finde på hvad som helst,” lyder det fra de fire værter.
Lyt til NOVA hele dagen hvor du lytter til radio eller lyt med på RadioPlay.dk eller RadioPlay app.
Husk at du også kan følge med hele dagen på podcasten 'GO'NOVA Dagens Udvalgte', hvor der kommer en ny episode op hver tredje time.