Hvad får en sygeplejerske til at slå sine patienter ihjel?

Lyt med i AFTENKLUBBEN når Daniel Cesar taler med forfatter og journalist Kristian Corfixen om den dokumentariske beretning 'Sygeplejersken'

Sygeplejersken af Kristian Corfixen
ForfatterUdgivet
Sidst opdateret

AFTENKLUBBEN taler med forfatter og journalist Kristian Corfixen, som netop er udkommet med bogen 'Sygeplejersken' - En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager.

Flere patienter døde i 2015 på Nykøbing Falster Sygehus, hvorefter en sygeplejerske blev mistænkt for at stå bag dødsfaldende.

Bogen er en dokumentarisk beretning om den nattevagt, der førte til anholdelsen af sygeplejersken som senere blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg.

Bogen går i dybden med politiets efterforskning, samt beretter om flere detaljer i sagen der ikke tidligere har været offentliggjort. I bogen medvirker sagens hovedpersoner, heriblandt den dømte sygeplejerske Christina Aistrup Hansen og kronvidnet i sagen.

I denne episode af AFTENKLUBBEN taler Daniel Cesar med forfatteren bag bogen, hvor de blandt andet taler om den dømte sygeplejerske, som til den dag idag stadig nægter sig skyldig i sagen, og kommer også omkring omstændighederne bag drabene.