Anne Sofie Kragh har oplevet 'Det første år' over skulderne på Mette Frederiksen

I AFTENKLUBBEN taler Daniel Cesar med journalist og forfatter Anne Sofie Kragh, som er ude med bogen 'Det Første År' der følger Mette Frederiksens første år som startsminister fra juni 2019 til juni 2020. Lyt til hele interviewet i podcasten her!

Det Første År
ForfatterUdgivet
Sidst opdateret

2020 var et år som ikke lignede nogle andre år. Hver især blev vi konfronteret med de ændringer og regler, som blev indført på grund af coronapandemien.

Selvom vi hver især har oplevet den her situation fra hver vores udsigtstårn, så er der nok ikke nogen, som har stået med mere ansvar og flere vigtige beslutningen i løbet af det sidste år end Statsminister Mette Frederiksen.

De fleste har måske fulgt med på pressemøderne, i aviserne eller i fjernsynet. Men hvordan har det været at følge landets statsminister helt tæt?

Daniel Cesar taler med journalist og forfatter Anne Sofie Kragh, som er ude med bogen 'Det Første År' der beskriver, hvordan en statsminister blev til, tog magten på sig og blev hyldet for det - indtil de første kritiske røster begyndte at lyde op til genåbningen af landet.

I AFTENKLUBBEN fortæller Anne Sofie Kragh hvordan den Mette Frederiksen var, som hun mødte i løbet af et år. Derudover kan du også høre, hvad det er som fascinerer Anne Sofie ved statsledere som hun allerede har skrevet flere bøger om.

Hør hele interviewet i podcasten nedenfor og find flere episoder af AFTENKLUBBEN lige her.