Lyt med i AFTENKLUBBEN og find ud af hvad det at mestre hypnose har lært Tobias om sin morfar
Aftenklubben har haft besøg af Tobias Hamann som er aktuel med sin nye bog 'Arven fra min morfar'
Sidst opdateret
Tobias Hamann er nok bedst kendt for at have vundet 'Den Store Bagedyst' tilbage i 2014. Efterfølgende har han skabt sig en karriere inden for TV, hvor han både har været vært på forskellige programmer som 'Smagen af et juleeventyr' og 'Bag Verden - Med Tobias', begge bageprogrammer.
I 2017 blev Tobias uddannet som hypnotisør, et virke som han har efter sin morfar, hypnotisøren Svend Erik Hamann. Svend Erik er bedst kendt under navnet 'Ali Hamann' og blev i 1980'erne idømt over to års fængsel for blufærdighedskrænkelse og voldtægt af kvinder, der var under hypnosebehandling hos ham.
Tobias Hamann har nu skrevet bogen "Arven fra min morfar", som er en personlig fortælling om Tobias' liv og hans forhold til sin morfar.
Kan man tilgive sin morfar, når han har været dømt for blufærdighedskrænkelser og var en voldtægtsforbryder? I interviewet taler Daniel Cesar fra AFTENKLUBBEN med Tobias om netop dette. Lyt med her eller på RadioPlay app.