Balletskoene er kastet! Læs anmeldelsen af den danske film DARLING...
Danica Curcic beviser sin stjernestatus i en troværdig balletfilm, som dog aldrig får viderformidlet filmens følelser ud over lærredet.
Sidst opdateret
Selv hvis ikke man kan huske, hvordan filmåret 2014 så ud i forhold til hvilke film der kom og gik, så vil alle formentlig kunne huske det nye ansigt i filmklassen. Ansigtet tilhørte Danica Curcic og hun var i 2014 nærmest umulig at komme udenom i de danske biografer.
Den danske skuespiller med serbiske rødder leverede en fremragende præstation i Bille Augusts STILLE HJERTE (2014) og i en bærende rolle i FASANDRÆBERNE (2014), som var efterfølgeren til publikumssuccesen KVINDEN I BURET (2013).
Man kunne derudover opleve hende i bil-filmen LEV STÆRKT (2014), Hella Joofs ALL INCLUSIVE (2014), samt Julie i Det Kongelige Teaters opsætning af Shakespeare-klassikeren ROMEO & JULIE (2014). Derudover var hun modtageren af Ove Sprogøe Prisen der gives til skuespillere med samme folkelige og brede potentiale som Ove Sprogøe.
Sidst men ikke mindst modtog hun også Berlin filmfestivals Shooting Star-pris til, som tidligere er givet til Rachel Weisz, Alicia Vikander, Pilou Asbæk og Gustaf Skarsgård
Danica Curcic var bogstaveligt talt ikke til at komme udenom i 2014. Efter et par år med ro på filmfronten er hun klar med sin nye film DARLING, der har hendes skuespilstalent i fokus.
Hvad handler den om…
Curcic spiller den verdensberømte balletdanser Darling. Hun er hård, på toppen af sin karriere, de unge talenter ser op til hende og hilser på hende på gangene, samtidig med at hun skal være hoveddanser på klassikeren ”Giselle” på Det Kongelige Teater. Koreografen Frans (Gustaf Skarsgård) er tilmed hendes ægtefælde og hendes tidligere mentor Kristian (Ulrich Thomsen) styrer teatret, så hun er i trygge hænder.
På føste prøvedag kommer Darling til skade, så hun bliver nød til at indstille dansekarrieren. Med vrede og sårbarhed bag den hårde facade, ser hun nu den unge balletdanser Polly (Astrid Grarup Elbo) indtage scenen i hovedrollen. Dette sender den ellers professionelle og ambitiøse Darling ind i en nedadgående mørk spiral, hvor hendes liv og identitet langsomt forsvinder.
DARLING (2017) er instrueret af Birgitte Stærmose, som tidligere har lavet VÆRELSE 304 (2011). Det er veteranen Kim Fupz Aakeson, som har excelleret i karakterskildringer ieksempelvis i OKAY (2002), EN SOAP (2006) og EN FAMILIE (2010), der har skrevet dansedramaet.
Navlepilleri?
Lad os få guidet elefanten ud af rummet til at starte med. Grundlæggende kan der være noget selvsmagende og usympatisk over det, når den kreative klasse (manuskriptforfattere/ instruktører) fortæller, hvor hårdt det er at tilhører den kreative klasse.
Om det er film der handler om forfattere, musikere eller dansere så kan det allerede fra start af føles som elitært navlepilleri.
Når det så er sagt, så kan afsættet stadig bruges til at fortælle interessante historier, men der skal gøres en ekstra indsats for at gøre det vedkommende. Til at gøre dette har DARLING heldigvis et stjernecast.
Den tidligere shooting star fra Berlin Filmfestival Gustaf Skarsgård, den garvede Ulrik Thomsen og den filmdebuterende Astrid Grarup Elbo gør alle et godt arbejde, men det er Curcic, der ligesom Darling fylder lærredet og som man efterfølgende husker.
Alle scener og alle følelser udspringer af Curcic’s Darling. Man køber denne stive professionelle karakter Darling, som i andres hænder kunne have været blevet en usympatisk en-dimensionel kliche. Men Curcic lever en præstation, som er tunet helt perfekt til dramaet.
Man skal have ondt
Dansere har ondt ellers er de ikke ambitiøse nok - sådan kritiserer Darling sin protegé Polly i løbet af filmen. Problemet med DARLING er at du aldrig får ondt. Du føler ikke det som Darling føler.
Det må være forfærdeligt at se ens liv og identitet forsvinde og smuldre i mellem fingrene på en. Til trods for en tour de force performance fra Curcic så formår historien aldrig at formidle, hvordan det føles at være hende.
Som publikum ser du Darlings rejse til den følelsesmæssige underverden, som er fascinerende og mørk, men man kommer aldrig til at føle det. Filmen kommer derfor til at fungere som et personstudie, men aldrig som den følelsesmæssige rutschebanetur, som filmen forsøger at være.
DARLING falder og står med sine skuespilpræstationer. Historien er et udstillingsvindue for gode præstationer og heldigvis viser Danica Curcic at hendes succes og hæder er fortjent.
Desværre emmer det hele af et udstillingsvindue, hvilket betyder at til trods for at der er massere af følelser, så er de på hånds afstand af publikum. Men DARLING er et fascinerende og hudløs ærligt studie af en kvinde i forfald.