Batman arbejder bedst alene, men bærer filmene også præg af det? Læs anmeldelsen af JUSTICE LEAGUE her…
Sympatiske mænd og kvinder i latex gør alt hvad de kan, men de lades i stikken af replikker, plot og effekter, som ikke er superheltegiganterne værdige.
Sidst opdateret
Filmen THE DARK KNIGHT (2008) bliver anset som en af de bedste superheltefilm nogensinde. Kun 8 år senere blev Batman recastet og genintroduceret i BATMAN V SUPERMAN (2016), som kan betragtes som en af de dårligste film i genren. Et effekt-orgie der repræsenterer alt det værste ved den moderne superheltebølge.
Med en håndfuld dårlige film på CV’et begik DC’s forbundne filmunivers endelig et home-run med Wonder Womans solofilm tidligere på året. Elsket af fans og kritikere har det været deres første store succes ud af i alt fire film. Spørgsmålet er så denne gang, hvorvidt medvinden vil følge med Wonder Woman over i JUSTICE LEAGUE eller om succesen var en enlig svale.
Hvad handler den så om…
JUSTICE LEAGUE foregår nogle måneder efter BATMAN V SUPERMAN, og følger efterdønningerne af at (spoiler-alert!) Superman ofrede sig selv for at redde byen. Batman (Ben Affleck) følger sporet fra en udefrakommende trussel, som er blevet vækket ved Supermans død.
Bruce Wayne slår sig sammen med Wonder Woman (Gal Gadot) for at skrabe et superhelteteam sammen. Heldigvis har de opsnappet, at der findes flere som dem rundt omkring i verden.
De finder nemlig ud af at der i tidernes morgen blev placeret flere energikilder - de såkaldte motherbokse - som hvis de samles kan udslette jorden. Og denne udefrakommende trussel har til hensigt at gøre nettop dette, men inden da skal han lige forbi Batman, Wonder Woman, Flash, Cyborg og Aquaman.
I instruktørstolen sidder Zack Snyder endnu engang, da han også stod bag BATMAN V SUPERMAN (2016), mens rollelisten prydes af navne som Henry Cavill, Ezra Miller, Jason Momoa, Ray Fisher, Amy Adams, Jeremy Irons og danske Connie Nielsen.
Holy mustache, Batman!
Vi ser et logo, tonerne slås an og filmen starter - det kan blive fugl eller fisk. Første scene vi ser er med Superman, som bliver mødt af to fans. Mens de optager med deres telefon spørger de ham, hvad det bedste ved menneskeheden er. Superman tænker… men ser også lidt mærkelig ud - noget ved hans ansigt er ikke helt, som det skal være.
Det kan hænge sammen med, at der til JUSTICE LEAGUE er lavet ekstraoptagelser for ca. 20 millioner dollars. De mest berygtede dele af de nyoptagede scener er med Superman, fordi skuespilleren Henry Cavill grundet andre filmoptagelser havde et kæmpe overskæg, som han ikke måtte barbere af.
Dette betyder, at man i flere scener inklusiv åbningsscenen har været nødsaget til at fjerne hans overskæg via computermagi. Det ødelægger ikke filmen, men det er meget sigende for JUSTICE LEAGUE som helhed.
Som Supermans manglende og alligevel distraherende overskæg virker JUSTICE LEAGUE kunstig og falsk. Mens fortællingen på overfladen kan synes fin, så er der er noget nedenunder, som er riv-rav-ruskende galt.
Filmen føles som om den er lavet ud fra en manual til superheltefilm, men uden følelser og uden en karakterisk personlighed, hvilket bl.a. var det der gjorde filmen THOR RAGNAROK til en succes.
På den positive side er rollerne castet ganske fornuftigt. Ben Affleck er en fin Bruce Wayne/Batman og Gal Gadots Wonder Woman udstråler både styrker og sårbarhed. Den kvindelige superhelt på superhelteholdet nyder til gengæld også godt af, at hele hendes personlig er blevet fremlagt på udførlig vis i hendes egen film.
Lige så heldige er de nye superhelte dog ikke, hvilket betyder at der er meget forhistorie som skal fortælles, før vi kan komme igang med historien. Halvvejs inde i filmens to timer er hovedkarakterne stadig igang med at blive introduceret. Det er desværre alt for laaaang tid.
JUSTICE LEAGUE er derfor lang tid om at komme i gang, hvilket måske er til filmens fordel, da plottet er så tyndt og generisk at det næsten gør ondt.
Ivrige fans vil være nysgerrige efter at høre, hvordan de nye helte Aquaman, Flash og Cyborg er? De er fine superhelte - karismatiske, men ud fra en filmisk tankegang er de ikke super spændende.
I modsætning til heltene i THE AVENGERS (2012) er der her ingen tydelig konflikt imellem heltene - Batman samler dem og så skal de finde nogle sorte intergalaktiske madkasser. Der skabes ikke gnister mellem dem og de udfordrer ikke hinanden, hvilket var det som gjorde Ironmans og Captain Americas lige så plotmæssigt tynde superhelte fætterkusinefest en fornøjelse.
I JUSTICE LEAGUE taler heltene egentlig bare med hinanden, så man kan få de informationer man skal, præcis som der står i superheltemanualen.
Er der så god action? Enkelte actionscener fungerer fint, men fejler da man ikke har et forhold til karaktererne. Andre steder fejler scenerne, fordi det ligner at computereffekterne er lavet af en person med et mindreværdskompleks, som derfor kompenserer ved at overdække alt med CGI. Selv scenerne, hvor det bare er Batman som står på et hustag fremstår kunstigt, og føles som om det aldrig har set skyggen af hustag.
For hver god ide eller replik vi ser i JUSTICE LEAGUE er der 7-8 andre dårlige. Eksempelvis er ideen med Superman og hans funktion i filmen ret god, men pay-off og eksekveringen føles lige så kunstigt og utroværdigt som Cyborgs metalliske hænder.
Skuespillerne gør hvad de kan, men de modarbejdes af et rodet og formålsløst plot, som får tankerne til at flyde hen på den seneste Transformersfilm, men det er dog ikke helt så slemt. Det virker som om folkene bag JUSTICE LEAGUE i det mindste prøver, men det er bare ikke nok.