En af verdens mest ikoniske science fiction film har nu fået en efterfølger. Læs anmeldelsen af Blade Runner 2049 her…
Blade Runner 2049 er, i modsætning til hvad markedsføringen kunne få en til at tro, ikke en actionfilm. Det er dels en krimi og dels en fabelagtig fremtidsvision, men uden tvivl et must-see for science fiction fans.
Sidst opdateret
Den oprindelige Blade Runner (1982) var et resultat af en perfekt storm. Det var en kulmination af omstændigheder, som endte i tilbedelse fra alverdens science fiction fans. For instruktøren Ridley Scott havde forinden perfektioneret en genreblanding mellem horror og science fiction i filmen Alien (1979).
I Blade Runner tog samme instruktør en historie fra science fiction forfatternes Stephen King, nemlig den ofte filmatiserede forfatter Phillip K. Dick og skabte en anden genreblanding, nemlig mellem science fiction og film-noir. Op til Blade Runner red Ridley Scott derfor på en bølge af succes, hvilket også kan siges om filmens hovedskuepiller.
Harrison Ford var på fem år frem til 1982 blevet en fremadstormende filmstjerne, hvilket skyldes en filmserie med lyssværd og en mand i en mørk maske. De to film som Harrison Ford var med i lige inden Blade Runner var den mest elskede Star Wars Film (Imperiet slår igen, 1980) og den første film om den charmerende Indiana Jones i Radiers of the Lost Ark (1981).
Herigennem var Blade Runner en perfekt kulmination, som også stilistisk, effekt- og sounddesign-mæssigt satte sit præg i filmverden. Spørgsmålet er om dette kan genskabes?
Hvad handler filmen om...
Til pressevisninger har anmeldere over hele verden fået en personlig besked fra filmens instruktør, hvor vi er blevet bedt om ikke at røbe for meget af filmens handling. Meget af filmens plot og overraskelser fremgår nemlig ikke af filmens markedsføring og er derfor ikke blevet afsløret endnu.
Ifølge filmskaberen skal filmens historie opleves i biografmørket. Derfor bliver handlingsbeskrivelsen af denne 2 timer og 43 minutter-lange krimi holdt til et minimum.
Blade Runner 2049 foregår 30 år efter den oprindelige historie og følger politimand K (Ryan Gosling). Han er en blade runner, hvilket vil sige at det er hans job at finde og uskadeliggøre undslupne replikanter, som er et andet ord for menneskelignende robotter.
En dag støder K på en velbevaret hemmelighed. Hvis den kommer frem i lyset kan den føre til en form for krig, ragnarock, apokalyptisk kaos… kært barn har mange navne, men uden at blive for konkret, så er det ikke godt. Hemmeligheden fører K på jagt efter den forsvundne blade runner Deckard (Harrison Ford).
Robot-noir-krimien er instrueret af Denis Villeneuve og har udover Gosling og Ford også Jared Leto, Robin Wright, Dave Bautista, Sylvia Hoeks og Ana De Armas på rollelisten.
Drømmer androider om denne efterfølger…
Som en af få film formår Blade Runner 2049 at leve op til de høje forventninger. Man skal ikke afsløre for meget om historien, men én ting kan nævnes. Instruktøren kunne have taget historien i mange forskellige retninger, men der hvor historien tager os hen i efterfølgeren til en af filmhistoriens største science fiction film fungerer både isoleret set og i forlængelse af den første.
Filmen er ikke en gentagelse af Blade Runner (1982) men en ny gren i Blade Runner-universet. Det hele føles frisk og storslået, uden en flig af gentagelse, som man kunne have frygtet. Er Blade Runner 2049 bedre end den første? Det bliver ens kærlighed for den første, som afgører det, men det diplomatiske svar er, at begge film holder samme højde standard.
I front og centrum bærer Ryan Gosling filmen, som den tavse, lidende og indadvendte detektiv. En karaktertype der i andre film ville have været degraderet til en sidekarakter. Bare tænk på Ironmans store armbevægelser eller Ethan Hunts indbydende smil. Hos Politimanden K er der ingen af delene, men han passer ind i filmnoir-genren.
Den mutte og indelukkede K kan i det ret så lange løb blive en anelse stiv. Men det som karakterne K mangler i udtryk, følelser og store armbevægelser det har resten af castet og universet.
Fords karakter Deckard spiller en væsentlig rolle i historien. I modsætning til i Star Wars: The Force Awakens (2015) er Ford ikke presset ned i en film for at lave, hvad der ligne et “the best of” sammenklip. Ford beviser her at han stadig er en dedikeret skuespiller, hvilket man godt kunne tvivle på efter at have set ham promovere Star Wars filmen.
Gosling og Fords kemi fungerer, men det er Goslings fortjeneste at man i løbet af filmen ikke kun sidder og venter på en gæsteoptræden fra Chewbeccas sidekick. I stedet er man med på K originale rejse.
Sig det med billeder
Blade Runner 2049 ligger i tematisk og atmosfæremæssigforlængelse af sin forgænger. Det betyder også, at der ikke er mange grin eller mange actionscener. Forvent ej et poppet soundtrack, som man har lyst til at synge med på, når man går ud af biografen. Det her er en science fiction film for voksne.
Det er atmosfære, det er en gåde og det er dybe spørgsmål. Selvom vi er i fremtiden, så er det ikke en verden man nødvendigvis har lyst til at leve i. Den næsten tre timer lange gåde er mørk, dyster og brutal, men den har også sine lune og smukke øjeblikke.
Fotografen Roger Deakins, som blandt andet har filmet En verden udenfor (1994), The Village (2004) og Skyfall (2012) har med Blade Runner 2049 skabt en fabelagtig fremtidsvision, som synes så ægte at man kan række ud og mærke den.
Deakins viser at cinematografi (billedets opbygning, samt brug af lys, farver og kulisser) er en kunstart, som er et lige så vigtigt greb til historiefortællingen som skuespillerne er. Alt føles ægte, men på den brugte og slidte måde. Hvis Deakins ikke nomineres til en oscar for billederne af denne dystre verden, hvor håbet og lykken gemmer sig lige på den anden side af gammelt skrot og mørke, så har har vi nogle vanvittigt flotte film i vente de næste måneder.
Derudover er de visuelle effekter så gode, at man ikke én gang betvivler virkeligheden af det man ser. Skellet mellem effekterne, der er lavet i en computer og virkeligheden, er så gnidningsfrit at man tror på universet. Den dunkle stemning af fremtiden drypper ned fra lærredet. Ikke siden Frodo og hans venner løb gennem Middle Earth har en kunstigskabt verden føltes så ægte og levende. Det er verdensskabelse af høj klasse.
Hvis du forventer et actionbrag med one-liners så får du en overraskelse. Blade Runner 2049 tilhører nemlig en genre, som sjældent ses længere og som tilgodeser det publikum, som sætter sig ned og er klar til at tage filmen ind.
Det filosofiske krimi-drama efterlader ikke mange sekunder til billige grin eller tilsatte sidekicks. Det er forfriskende med en film, der tager sig selv så seriøst, da ironien er et krydderi, som bruges i rigelige mængde i Hollywood på bekostningen af historiernes alvor. I Blade Runner 2049 er der stemning, alvor og overvejelser.
Spielbergs Arvetager
Der lefles ikke for publikum i Blade Runner 2049. I scener ser man en karakter græde, men først senere bliver man helt sikker på, hvorfor personen græd. Blandt de flyvende biler og talende robotter giver dette en realisme, fordi man som tilskuer selv bliver nød til at lægge brikkerne sammen.
De store instruktører har tiltro til at publikum fanger og forstår filmen. Filmens instruktøren Denis Villeneuve synes da også at være en af de helt store. Den canadisk-franske instruktør, som tidligere har stået bag Prisoners (2013) og Sicario (2015) er hurtigt ved at etablere sig, som en af de dygtigste i branchen.
Villeneuves forrige film var den anmelderroste science fiction film Arrival (2016), som viste et nyt tag på genren. Men med Blade Runner 2049 træder han et skridt op ad Hollywood-stigen.
Udover Christopher Nolan har filmverdenen spejdet længe efter arvetagere til Spielberg, som både kan lave kommercielle successer uden at miste den kunstneriske integritet. Villeneuve er en kandidat, som vi helt sikkert kommer til at se meget mere til.
Blade Runner 2049 er en sjældenhed i maskineriet, som referer til sig selv som Hollywood. Det er en kunstnerisk og tydeligvis dyr science fiction film, som bare på dens spillelængde vil afskære nogen fra at se den. Derudover er der ingen Marvel-superheltelignende actionscener.
Det er én historie, som kan stå alene og som ikke nødvendigvis lægger op til en hel filmserie med Gosling og Ford på tur i landet af rust. Blade Runner 2049 er "kun" en ambitiøs og velfortalt film for voksne. Som så mange andre film i genren tager den store eksistentielle spørgsmål op, men vi er i den tungere ende.
Der er ingen lette spørgsmål eller lette svar. Og som de bedste film i genren er der færre svar end spørgsmål. Science fiction dystopien er derfor et unikum i hollywoodfødekæden, som fortjener et stort publikum.
5/6 stjerner - Blade Runner 2049