Den vandt hovedprisen til Cannes Film Festival. Men er hypen begrundet? Læs anmeldelsen af THE SQUARE…
Claes Bang er forrygende, men det er instruktørens skarpe øje for menneskelighed og fejlbarlighed, som gør THE SQUARE til et spejl der viser os selv fra sider man sjældent ser.
Sidst opdateret
Hvad har klassikere som Scorseses TAXIDRIVER (1976), Coppolas APOCALYPSE NOW (1979), Tarantinos PULP FICTION (1994) og von Triers DANCER IN THE DARK (2000) alle tilfælles? De har alle vundet hovedprisen Den Gyldne Palme på en af verdens mest prestigefyldte filmfestivaller, nemlig Cannes Film Festival.
TAXIDRIVER havde De Niro, DANCER IN THE DARK havde Björk og APOCALYPSE NOW havde Marlon Brando. Denne års vinder THE SQUARE har danske Claes Bang i hovedrollen. Fra at spille politimand i ANNA PIHL (2006) ser han nu ud til at få sit internationale gennembrud med THE SQUARE.
Tidligere på måneden kom frem nemlig frem, at han skal spille skurken i den næste amerikanske film i MÆND DER HADER KVINDER-serien. Men med al hypen er THE SQUARE så en film, der kun taler til de finere franske smagsløg eller er det en film for hele familie?
Hvad handler den om…
THE SQUARE følger den intellektuelle og elitære Christian (Claes Bang) som er kunstnerisk chef på et moderne kunstmuseum i Sverige. Han står for åbningen af en ny udstilling kaldet The Square, som har fokus på tillid mellem mennesker. Men en af dagene før åbningen bliver han udsæt for tricktyveri og får stjålet in pung og telefon.
Sammen med sin assistent Michael (Christopher Læssø) sætter Christian sig for at få sine forsvundne egendele tilbage. Samtidig med jagten på sine ting, som udvikler sig ud i det absurde, støder Christian ind i journalisten Anne (Elisabeth Moss), der kræver svar fra Christian om den udstillings formål.
Filmen er instrueret af Ruben Östlund, som tidligere har stået bag FORCE MAJEURE (2014). På rollelisten finder man desuden Dominic West og Terry Notary.
DET INTIME RUM
THE SQUARE lanceres som en drama-komedie, men forvent ikke DUM OG DUMMERE. Filmen føles som at se et langt iscenesat socialt eksperiment, hvor man dyrker mennesket, dets dobbeltmoral og dets skyggeside. Det er fascinerende, sjovt og til tider også skræmmende, men uanset hvilken reaktion man har er det uhyre effektivt.
Claes Bang spiller godt, men det er en præstation som ikke kræver opmærksomheden. Når man ser en film fra udlandet kan man nogle gange få fornemmelsen af at “han/hun ihærdigt prøver at vinde en oscar” gennem sit spil. Sådan en karakter er Bangs Christian ikke.
Christian er jordnær, kompleks og alligevel så gennemskuelig at vi kan genkende os selv i ham. Og det er faktisk en større bedrift, end det er at sidde på en bænk og med en mærkelig dialekt fortælle at verden er som en æske chokolade. Præstationen er så ægte, at man glemmer det er en film man ser.
Bang falder fint i tråd med filmens lange indstillinger, scener uden klip, og sceneopbygningen. Der hvor de klassiske mainstreamfilm ville klippe til næste scene, synes The SQUARE at fortsætte. Ikke i for forlang tid, men lang nok tid til at publikum føler at de ser mere end de burde. THE SQUARE føles derfor utrolig intim, selv når det kun er to personer, der taler om kunst.
Betragter man THE SQUARE ud fra en klassisk dramaturgiskmodel kan man risikere at sidde tilbage med en fornemmelse af, at filmens afslutning og pay-off ikke kan bære dens spilletid på 142 minutter.
Filmen føles flere steder som en række kortfilm med samme tematik og karakterer, men hvor det overordnede plot underprioriteres. Man fornemmer at Instruktøren Ruben Östlund nyder at dvæle ved karaktererne og scenerne, der udspiller sig på lærredet.
Hvis man i stedet kan nyde filmens unikke stil, sætte pris på de velskrevne scener og den underliggende satire, så har nærmest hver scene elegante og skarpe pay-offs som retfærdiggør dens længde.
THE SQUARE handler grundlæggende om det dyriske og det tillidsfulde i mennesket. Og disse elementer får Ruben Östlund massere af fantastiske scener ud af. Nogle skræmmende, nogle spændende og andre ret så morsomme - som eksempelvis når Dominic Wests karakter Julian præsenterer sin finkulturelle kunst til en sal fra kultur-eliten.
I salen sidder nemlig en mand med tourrette, som råber vis brysterne til den kvindelige interviewer. Det sjove og fascinerende er ikke skælsordene, men hvordan folk der anser sig selv som intelligente og kultiverede agerer, når de bliver stillet overfor den dyriske side af verden og dem selv.
THE SQUARE er en krævende film, som ikke kan beskrives som en popkornfilm. Filmen er som at se på et ældre maleri. Det er elegant, intellektuelt og fandens underholdende, men kun for dem som har tålmodighed til at blive stående og beskue menneskets i al det fascinerende fejlbarlighed.