Hvis GAME NIGHT var en ludobrik - var den så slået hjem? Læs anmeldelsen af denne spilleaften fra helvede her…
GAME NIGHT formår noget sjældent. Det er en amerikansk komedie, som er sjov uden at være plat, samtidig med at dens historie føles frisk. Den fortjener et stort publikum.
Sidst opdateret
“Dying is Easy, Comedy is Hard” - sådan lyder et kendt udtryk. Og der er en sandhed til det. Men grunden til at det oftest ikke lykkes er måske ikke fordi, det er så svært. Det kan nemlig også skyldes de mange genveje til at lave en såkaldt "komedie".
Opskriften på den lette komedie er; kropsvæsker, et klichefyldt plot fra en anden genre og massere referencer til pik og patter. Men det er ikke, hvad man kan forvente af det nyeste skud på komediegrenen.
Hvad handler den om…
Ægteparret Annie (Rachel McAdams) og Max (Jason Bateman) er konkurrencemennesker til fingerspidserne. De nyder deres ugentlige spilleaftener med deres venner. Men en dag inviterer Max’ karismatiske bror, Brooks (Kyle Chandler), til en spilleaften, hvor “Tegn og Gæt” og kortspil erstattes af pistoler og maskerede mænd.
Brooks har nemlig arrangeret et rollespil med falske kidnappere, FBI-agenter og en gåde som skal løses. Men da Brooks bliver gennemtæsket og slæbt væk tyder tingene på, at det ikke var en del af spillet. Annie og Max tager sammen med vennerne ud for at finde Brooks og løse gåden, hvilket bliver starten på en aften, hvor spil og virkelighed smelter sammen.
GAME NIGHT er instrueret af John Francis Daley og Jonathan Goldstein, som også stod bag den jævnt sjove FARS SYGT FEDE BILFERIE (2015), men skrevet af det relativt ubeskrevede blad Mark Perez.
Terningerne er kastet
På mange måder minder GAME NIGHT om A BAD MOMS CHRISTMAS (2017), idet den tager udgangspunkt i en klar for forståelig ramme, som vi alle kender til. Vi kender alle til situationen, hvor vi sammen med venner eller familie har spillet et spil og er blevet revet med af det. Det er et fantastisk og relaterbart afsæt for historien.
Humoren i GAME NIGHT kommer heldigvis ikke fra pubertære samtaler om pik og patter. I stedet benyttes filmens genre til at vende flere klicheer på hovedet. Når vi derfor tror en ting sker, så sker noget andet.
For eksempel, hvis man har set en actionfilm med en slåskamp i nærheden af et glasbord, så ved man at der i løbet af slåskampen vil være en person, der bliver væltet ned igennem glasbordet. I GAME NIGHT vendes denne klicheer på hovedet og bliver sjov en tilbagevendende joke.
Dette træk er et gennemgående i filmen - GAME NIGHT ved godt, hvad klicheerne er. At filmen er selvbevidst bruger den til sin fordel så den overrasker publikum, men uden at være ironisk distancerende som skader dramaet. Derudover har filmen et tempo, som gør at der ikke er noget stille øjeblik.
Jason Bateman spiller en karakter, som han har spillet mange gange før, mens Rachel McAdams viser sine ellers sjældent sete humoristiske sider. Når filmen bevæger sig væk fra parret eller søskende forholdet så falder den i kvalitet, men det ændrer ikke ved at den stadig er forrygende underholdning.
Som publikum er det også tydeligt at GAME NIGHT ikke bare er endnu en komedie som alle bag og foran kameraet laver for pengenes skyld. Flere scener er filmet og løst kreativt.
Det er blandt andet tydeligt når at se, hvad der ligner et langt one-take hvor vennegruppen flygter igennem et hus. GAME NIGHT er filmisk legesyge og gennemsyret af overskud, hvilket skinner igennem helt ned til overgangene mellem scenerne.
GAME NIGHT er et godt bud på en komedie, som man sagtens kan bruge en aften på. Den emmer af overskud og legesyge både i historien, men også i den måde den er filmet på. Til denne spilaften er det tydeligt, at alle går all in, hvilket der er kommet en forrygende komedie ud af.