Ideen er skæv og sjov, men efter 20 minutter kan ikke engang Matt Damon redde filmen. Læs anmeldelsen af drama-komedien DOWNSIZING her…
Man må give dem at ideen er original og skør, men instruktøren har bare glemt selve historien. Komedien kan ikke fjerne eller formindske følelsen af venstrehåndsarbejde, mens dens problemer vokser sig større og større, som filmen skrider frem
Matt Damon er en af de helt store skuespiller i Hollywood, men når man ser hans CV, så er der lige så mange kvajebajere som fejringschampagner. For hver mesterlig THE MARTIAN (2015) er der én ELYSIUM (2013). For hver THE DEPARTED (2006) er der én THE ADJUSTMENT BUREAU (2011).
Og hvis man har set THE GREAT WALL (2016) eller skal tro reaktionerne på den George Clooney-instruerede film Suburbicon (2017), så burde 2018 være året, hvor Matt Damon laver et mindre mesterværk.
Heldigvis har han hooket sig op med Alexander Payne, en oscarvindende instruktør og manuskriptforfatter, som ikke endnu har lavet en dårlig film.
Hvad handler den om…
I en fremtid, som minder umiskendelige meget om vores egen tid, er det lykkes norske forskere at krympe biomaterialer, så som mennesker ned til en tyvendedel, hvilket er omkring 10 cm i højden. Flere og flere lader sig skrumpe, da det kan være løsningen på verdens miljø- og overbefolkningsproblemer, samtidig med at minifolket kan leve bedre, da penge rækker længere.
Dette ser Paul (Matt Damon) og hans kone Audry (Kristen Wiig), som kæmper for at få deres økonomi til at række. Sammen beslutter de sig for at blive skrumpet ned og lade sig indlogere i Leisureland, som er et paradis for de små mennesker.
Men da Paul vågner op efter indgrebet opdager han, at selvom han er blevet mindre er hans kone ikke. Hun har fortrudt og vælger samtidig at gå fra ham. Dette sender Paul ud på en rejse, hvor han skal finde ud af, hvad han vil og hvem han er.
På rollelisten ses bl.a. også Jason Sudeikis, Christoph Waltz, Rolf Lassgård og Hong Chau, som er Golden Globe-nomineret for sin præstation, som stædig tvangsformindsket immigrant.
Småt er ikke altid godt
Instruktøren Alexander Payne har tidligere vist at han kan ramme det underspillede humor og drama i bl.a. ABOUT SMITH (2002) og SIDEWAYS (2004). Den subtile humor og drama er i DOWNSIZING paradoksalt nok forstørret op til en farce med gigantiske armbevægelser.
Man kan her kritisere bl.a. Christoph Waltz, som spiller underboen eller Hong Chau der er rengøringsdamen Ngoc Lan Tran, for at overspille, hvilket de også gør. Men det skinner tydeligt igennem at filmen forsøger at ramme tegneserie-karaktertegningen fra TØMMERMÆND I VEGAS (2009) og forstørre humoren.
Når vi skal synes det er sjovt, så er man ikke i tvivl, da cirkusmusikken i baggrunden fortæller os at nu er det sjovt. Humoren bliver derfor hurtigt utroligt anstrengende.
En lille mand rejste, men hvor gik turen hen?
Matt Damon spiller godt, men han sendes desværre afsted på en rejse, som er så vaklende fortalt, at selv en skuespiller af hans kaliber ikke har meget at stille op.
Konceptet i DOWNSIZING er måske ikke fantatisk, men det er anderledes og originalt. Problemet er bare at filmen ikke ved, hvad der skal ske efter Paul er strandet i miniputland.
Men hvad gør Paul, da han er blevet skrumpet. Leder han efter kærligheden? Ikke rigtigt. Forsøger han at få et nyt arbejde, som han brænder for? Nej. Prøver han at vinde sin kone tilbage, som ellers fungerer som et følelsesmæssigt godt afsæt for filmen? Overhovedet ikke. Vi ser egentlig bare den 10 centimeter høje Paul, der møder nye og lettere irriterende mennesker.
Filmen føles som en roadtrip film, hvor hovedpersonen kastes ud for nye udfordringer hvert 20. minut. Desværre fungerer det ikke, da filmens “roadtrip” i både menneskelig- og plotmæssigforstand ikke har noget endemål.
Derudover skal nævnes at vi selvfølgelig, som det snart er blevet vane, har en dansker på rollelisten. I klippet ovenover ses Søren Pilmark, som spiller en af forskerne der finder formlen til at gøre folk mindre. Sidder man med en klaphat på hovedet og en hotdog i hånden i spænding for at se, hvordan han klarer det, så kan jeg berolige om at han gøre det solidt. Som Pilmark altid gør det. Hans tilstedeværelse er dog ikke meget længere end i ovenstående klip.
DOWNSIZING kunne fortælle tonsvis af historier i fugleperspektiv. Man når alt kommer til alt, så bruges al energien og alle ideerne til at udforske temaer om miljøet og hvad man skal eller burde gøre.
Dramakomedien kunne være blevet brugt til en spædende og sjov rejse, som på Alexander Paynes sædvanlige vis indeholdt en subtil løftet pegefinger. Men nej. I hans hænder handler alt i filmen om den løftede pegefinger, hvilket ikke engang rigtigt fungerer.
DOWNSIZING er flot og har gode momenter, som primært ligger i filmens første 20 minutter. Men alt føles rodet og retningsløst, hvilket ikke hjælpes på vej af dramaets spilletid på 135 minutter. Havde klipperen på mirakuløs vis klippet historien ned til 90 minutter, så ville lavinen af middelmådighed, ikke fungerende humor og værst af alt spildte kræfter ikke have føles så kvælende.