Manden fra The Bourne Legacy, The Avengers og Mission Impossible-serien er endt i ødemarken. Gudskelov! Læs anmeldelsen af krimien WIND RIVER her…
Når en film starter med “en ung kvinde findes myrdet” er det ofte starten på en uoriginal, formularisk og trættende krimi, der er spild af alles tid. Hvilket ikke er tilfældet her.
Sidst opdateret
Krimien er en spændende genre, fordi der er mange måder man kan fortælle historien på, samtidig med at der automatisk er en indgroet fremdrift i historien. Hvem har slået en anden person ihjel? Hvorfor? Kan hovedpersonen løse det? Det ligger op til 2 spændende timer i biografen.
Desværre er der mange krimier, der ligesom SNEMANDEN (2017) tyr til de lette løsninger, klicheer og ugennemarbejdede ideer. Alt sammen bagt på en bund af manglende tiltro til det intelligente publikum. Men måske bliver denne fordom gjort til skamme allerede en uge inde i 2018…
Hvad handler den om…
WIND RIVER følger den erfarne vildtjæger Cory Lambert (Jeremy Renner), som en dag midt ude i den sneklædte vildmark i Wyoming finder en ung død kvinde. Crime-scenen er ikke køn - den unge kvinder har tydeligvis været ude for en forbrydelse i det kolde indianerereservat, som har ledt til at hun er endt frossen og barfodet ude i ingenting.
FBI-agenten Jane Banner (Elizabeth Olsen) ankommer ude af sin comfortzone til den kolde delstat i USA for at opklare mordet. Cory med al sin viden slår sig sammen med rookien fra det varme Vegas for at finde kvindens morder.
Historien er "inspireret" af virkelige begivenheder, hvilket kan dække over mange ting. Men den beskriver den barske virkelighed, at der findes statistik for antallet af overgreb for alle amerikanske folkeslag undtagen de indfødte kvinder i indianerereservatet.
Med på rollelisten ses bl.a. Jon Bernthal (THE PUNISHER), Kelsey Asbile og Gil Birmingham. Instruktøren Taylor Sheridan, som også har skrevet manuskripterne til de roste SICARIO (2015) og HELL OR HIGH WATER (2016), har tidligere kun instrueret en anden film.
SNEMANDEN OG SNEKVINDEN
Historien synes at være skåret ud af samme skabelon, som alle andre middelmodige krimifilm. Alligevel fremstår WIND RIVER som alt det filmatiseringen af Jo Nesbøs SNEMANDEN (2017) burde have været.
Selvom plottet er centreret omkring opklaringen af mordet, så føles det ikke som en “who’s donnit”-film, der satser på at det er afsløringen af “morderen”, der er filmens es i ærmet. Til gengæld bruges det relativt simple plot til at skabe en stemning og lave et lille intenst drama om to personer i ekstreme omgivelser.
Hertil hjælper de smukke og dvælende billeder og sounddesign til, at man bliver suget ind i filmens univers. Selveste Nick Cave har stået for musikken sammen med den australske musiker Warren Ellis. Det føles så levende, at man næsten kan føle kulden ose fra lærredet ned fra de sneklædte bjerge.
Hvad WIND RIVER ikke har i monstre eller special-effects, det har den i følelsen af autencitet. I en scene taler FBI-agenten Jane Banner med en lokal retsmediciner. Hun vil gerne have dokumenteret at ofret blev myrdet, men eftersom kulden slog hende ihjel kan retsmedicineren ikke afskrive det som et mord, hvilket får stor betydning for Janes arbejde.
Det er en del af politiets arbejde, som man sjældent ser i dramatiske sammenhænge. Konsekvensen af denne realisme er, at man tror på det og nærmest glemmer at det er fiktion, der dog er inspireret af virkeligheden.
Hvis du leder efter en politifilm med one-liners og pistoldueller hvert 5 minut, så bliver du skuffet. I stedet dvæler filmen ved miljøet og karaktererne, så man får lov til at blive fluen på væggen. Fordelen ved at dyrke de stille momenter og stemningen er, at det føles endnu kraftige når først pistolerne affyres.
Jeremy Renner og Elizabeth Olsen spiller begge subtilt og stærkt, og de bakkes op af flere solide birolle-præstationer. Men det synes aldrig at blive “deres” film, men i stedet er det her resultatet af en dygtig instruktør.
Instruktør Taylor Sheridan har tidligere skrevet manuskript til ”Sicario” og ”Hell or High Water” og hans egen instruktion ligger fint i forlængelse af disse moderne westerns. Filmen fremstår som det stærkeste eksempel på, hvordan en dygtig instruktør kan løfte en simpel historie.
Selvom krimien synes at følge den traditionelle opbygning, så er alle klicheerne heldigvis væk. Tilbage står et af de bedste krimi-dramaer i lang tid. Derfor er det fuldt fortjent at Taylor Sheridan med WIND RIVER vandt prisen for Bedste instruktør i ved årets Cannes Film Festival.
Historien er ikke meget dybere end, hvad vi er vant til at se. Det som løfter WIND RIVER er håndteringen. Det er ikke skuespillernes replikker, det er måden de siger dem på. Det er ikke filmens lokation, som kan minde om den fejlslagende SNEMANDEN (2017), men det er måden det hele er iscenesat på.
WIND RIVER viser, hvor vigtig en instruktør og et crew er, hvis man skal løfte en konventionel historie og få den til at føles som et mindre mesterværk.