Får man en rejse på 1. klasse? Læs anmeldelsen af MORDET I ORIENTEKSPRESSEN her…
Det er samtaler med urelaterbare og fremmede personer om, hvorvidt de har begået mordet på en usympatisk person. Det er ikke uden sin charme og heller ikke fuldstændig fejlslået, men heller ikke særlig interessant.
Sidst opdateret
SNEMANDEN (2017) dyrkede det makabre, KVINDEN I TOGET (2016) var fortællemæssigt fragmenteret med en upålidelig fortæller, mens INFERNO (2016) var en prætentiøs bøvs med smagen af historie, kunst og en bismag af plot.
Det makabre, det fragmenterede og det højttravende er greb, som fjerner fokus fra det som burde være det spændende i detektivens opgave, nemlig det at løse et mysterie.
Med over to milliarder solgte bøger er Agatha Christie den næstmest sælgende forfatter kun overgået af Shakespeare. Men synes også at være fra en anden tid, hvor man dyrkede det rene mysterie i modsætning til ovennævnte eksempler.
I historien MORDET I ORIENTEKSPRESSEN er alt det udenom barberet væk og i fokus er detektiven og mysteriet. Men fungerer Poirot og Kupe-mistænkt på det store lærred?
Hvad handler den om…
MORDET I ORIENTEKSPRESSEN handler om Hercule Poirot (Kenneth Branagh), som med sit dekorative belgiske overskæg er en af verdens bedste detektiver i 1930’erne. På vej fra et job i Jerusalem, forbereder Poirot sig på at slappe af ombord på orientekspressen.
Men… på den luksuriøs togrejse gennem europa bliver en af togets passagerer brutalt myrdet. Poirot tager derfor jobbet på sig og forsøger at finde ud af, hvem af togets 13 passagerer der har begået mordet inden toget når frem.
Filmens instruktør er den Oscar-nominerede Kenneth Branagh, som også spiller filmens hovedrolle. Det stjernespækkede cast består også af bl.a. Daisy Ridley (Star Wars: The Force Awakens), Michelle Pfeiffer, Judi Dench, Penélope Cruz, Josh Gad, Willem Dafoe og Johnny Depp.
My name is Hercule Poirot…
…I am probably the greatest detective in the world - sådan omtaler detektiven Hercule Poirot sig selv. I en genre som er befolket af mænd som Harry Hole fra Jo Nesbøgs krimiserie, Carl Mørck fra Afdeling Q og ham den kedelige, som ikke er Lisbeth Salander, så er det tiltrængt med en film, hvor hovedkarakteren ikke er mørk, dyster og en fortabt sjæl med en farlig fortid, som forfatteren kan strække ud over 21 bøger med samme skabelon.
Dagens mand i skysovs som retter op på dette er Hercule Poirot. En personlighed som er larger-than-life, og som man faktisk hepper på løser mysteriet. Kenneth Branagh er dejlig flippet som mesterdetektiven. Hvor Harry Hole var typen, som brugte sin lørdag i en flaske whiskey i mørket, så kunne Poirot formentlig være at finde med champagne eller en daiquiri.
Resten af castet følger trop og synes at hygge sig med de store armbevægelser. Universet bliver dog aldrig så flippet eller gakket at man distancere sig fra historien. Problemet for Poirot og co. er dog at det ikke er særlig interessant.
If there was a murder - then there was a murderer!
Der er automatisk en spænding, når der bliver begået et mord. Vi er i rummet sammen med Poirot og kigger rundt på de mistænkte, mens vi prøver at regne ud, hvem der har et liv på samvittigheden. Problemet er at når filmen og mysteriet er i gang, så er det mere eller mindre bare en snakkeklub.
Poirot er en kærkommen detektiv, som giver mysteriet og opklaringen noget liv, men efter at have set MORDET I ORIENTEKSPRESSEN forstår man også hvorfor genren i højere grad har benyttet sig af makabre, fragmenterede og højttravende greb.
For hvis ikke man benytter disse greb sidder man med en film, som har fine karakterer, en spændende atmosfære og et fint tema om social retfærdighed, men som i det store hele er en film om karakterer, der taler sammen om mordet på en person, som ingen kan lide.
Der er mildest talt ingen følelsesmæssig investering og mordgåden præsenteres ikke så du kan være med til at lægge puslespillet sammen med Poirot. Til gengæld kan man følge med over skulderen og se om brikkerne passer sammen, som man havde forudset.
Trods sin atmosfære og det velspillende cast er MORDET I ORIENTEKSPRESSEN som at løse en sudoku. Du skal synes mordmysterier er spændende inden det går i gang, for mens toget kører gør den ikke meget for at få dig investeret i karakterne eller mysteriet.
Hvis du til gengæld elsker mysterier så er turen velkonstrueret, men uden de store sving på spændingskurven. Som en film der skal tale til både hjernen og hjertet føles det som om hjertet skal parkeres i stillekupeen, mens hjernen slår sig løs ved madvognen.