En af sportshistoriens største skandaler rammer nu det store lærred. Læs anmeldelsen af den Oscar-nominerede I,TONYA her…
Det er meget muligt at vandet er stift, men der er ingen slinger på isen, når Margot Robbie viser at hun er mere end et kønt ansigt i den mest underholdende award-film indtil videre.
Den australske skuespiller Margot Robbie har siden sin gennembrudsrolle overfor DiCaprio i THE WOLF OF WALL STREET (2013) primært fungeret som øjeguf i sine film. Hun gjorde det overfor Will Smith i FOCUS (2015) og også overfor som den ultimative damsel-in-distress, Jane, overfor abernes konge i THE LEGEND OF TARZAN (2016).
Det er ikke raketvidenskab at se, at Margot Robbie kaster sig ud i hendes første arbejde som producer for samtidig at kunne giver sig selv en rolle, der skal vise andre sider af hendes skuespilstalent.
Med både en Oscar- og Golden Globe-nominering i bagagen kunne det tyde på, at hun i det mindste får lov til at lufte sin skuespilsværktøjskasse. Men er det ren showcase, eller er der faktisk en historie, som er værd at fortælle?
Hvad handler den om…
I, TONYA er den sandehistorie om den amerikanske kunstskøjteløber Tonya Hardin (Margot Robbie). Hun huskes måske for at vinde det amerikanske mesterskab i kunstskøjteløb i 1991. Hun var også den første kvinde til at udføre to triple axels - et specielt cirkulerende spring i kunstskøjteløb - i samme konkurrence.
Men Tonya huskes nok bedst for at være involveret i en af sportshistoriens største skandaler, da hun forud for de Olympiske Lege i 1993 blev mistænkt for at stå bag et overfald på en af sine rivaler.
På rollelisten ses også Sebastian Stan, Julianne Nicholson og Allison Janney, som løb af sted med en Golden Globe som Tonyas hårde mor. Hun er ligesom Margot Robbie også nomineret til en Oscar for sin portrættering af de virkelige mennesker.
Dramaet er instrueret af Craig Gillespie, som også stod bag det minimalistiske drama LARS AND THE REAL GIRL (2007) og senest THE FINEST HOURS (2016).
Legende og selvbevist
Hvis man hører om historien og forventer et plot fortalt ligeud af landevejen, så bliver man postivt overrasket. I, TONYA benytter nemlig forskellige greb og fortællemæssige opfindsomme lag til fortælle om den underholdende og overraskende sande skandale.
Vi præsenteres eksempelvis for Tonya (Margot Robbie) talende til kameraet, som om vi befinder os i en dokumentarfilm. Andre steder i de almindelige filmscener bryder Tonya den fjerde væg og henvender sig direkte til kameraet i bedste HOUSE OF CARDS-stil.
LaVona Golden, Tonyas mor, der spilles forrygende djævelsk af Allison Janney, kommenterer på et tidspunkt i dokumentardelen også på at hendes plotline ikke er blevet benyttet et stykke tid.
Andre steder henvender karakterer sig direkte til kameraet og sætter spørgsmål tegn ved, hvorvidt scenen vi ser faktisk fandt sted i virkeligheden. Det er filmisk opfindsomt, da det understreger det store mysterium om, hvorvidt Tonya Hardin stod bag overfaldet.
I,TONYA formår dog både at tage stillingen til virkeligheden og komme med et bud på, hvorvidt Tonya gjorde det eller ej. Samtidig italesættes det store grå spørgsmålstegn, da karaktererne selv italesætter at filmen ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er ikke kun smart fortællemæssigt, men flere steder er det også med til at give filmen lethed og humor.
Filmen begår næsten ingen fodfejl. Der er fart over feltet og gode scener, hvor skuespillerne får lov til at vise hvad de kan med et hillbilly-persongalleri, som vi sjældent ser.
Margot Robbie fortjener sine nomineringer, da hun her ikke kun viser en kompleks og uforfængelige karakter med massere af fejl, men hun formår også at ramme flere humoristiske lag.
Humor, som ikke kun handler om at være grov i munden - alla Frances McDormand iTHREE BILBOARDS OUTSIDE EBBING, MISSOURI (2018), men som udspringer af Tonyas kompleksitet, hvilket gør karakteren mere nuanceret. I mine øjne begår Margot Robbie derfor en større performance end McDormands, som dog nok alligevel løber afsted med Oscar-statuetten d. 4 marts. Det ændrer dog ikke ved, at det er Margot Robbies bedste rolle til dato.
Dog har holdet bag ikke været så heldige, med CGI at påsætte Margot Robbies ansigt oven på en skøjteløbers hoved. Det ser flere steder lidt uheldigt ud, men det er dog kun en detalje.
Derudover føles filmen en anelse som to film, hvor den ene handler om hendes forhold og karriere, mens den anden handler om skandalen. Problemet her er, at filmens overgang mellem de to dele ikke helt fungerer og ender med at trække lidt tempo ud af filmen. Det er dog små detaljer, som man skal have de mest kritiske briller på for at lægge mærke til.
I, TONYA er legende og selvbevidst på en facon, som trækker referencer tilbage til THE BIG SHORT (2015) og FIGHT CLUB (1999). Den fortjener det store lærred, da den med smukke billeder fortæller en interessant og sand historie uden at blive tung eller langsom.
Historien fortælles med karakterer som er så nuancerede, at der er mulighed for både grin og gråd indenfor den samme frame. Kortsagt I,TONYA er det, som en moderne awardfilm skal være.