Ventetiden er ovre, men lever Star Wars-sagaens nyeste kapitel op til de høje forventninger. Læs anmeldelsen af THE LAST JEDI her…
Når krigshornene og karaktererne fylder tager filmen det bedste fra The Force Awakens, men den mørke side trækker sig også på. Instruktøren undgår nemlig ikke at blande lidt af Rouge One’s mekaniske og franchise-malkende elementer med i 8. episode af stjernekrigen.
Sidst opdateret
Efter den mildest talt dårligt modtagede Star Wars-trilogi, der begyndt med The Phantom Menace (1999) fik serien førstehjælp og blev vækket til live med et helt nyt hold både foran og bag kameraet. Resultatet kunne man se i THE FORCE AWEAKENS (2015), som blev både en succes økonomisk set og set fra filmseriens vedholdende fans.
Men hvor den sidste film præsenterede nye karakterer og kastede en masse spørgsmål op i luften, så skal efterfølgeren nu med en ny instruktør i stolen ikke kun præsentere nye puslespilsbrikker.
Episode 8 skal også begynde at sætte brikkerne sammen, hvilket forhåbentlig kan vise os et større og mere helstøbt perspektiv. Med store forventninger fra alle leder og kanter så er spørgsmålet bare om Kraften er med filmserien og instruktøren?
Hvad handler den om...
THE LAST JEDI starter omgående efter The Force Awakens sluttede, hvor rebellerne har tilintetgjort Den Første Ordens starkiller base. Men efter sejren og tabet af Han Solo lokaliserer Den Første Orden rebellernes base med bl.a. general Leia (Carrie Fisher), Poe Dameron (Oscar Isaac) og den tidligere stormtrooper Finn (John Boyega) om bord. Dog formår Leia at iværksætte en evakueringsplan, men de ondsindede herskere af universet giver ikke op uden kamp.
I den anden ende af universet har Rey (Daisy Ridley) endelig fundet den sidste jedi, Luke Skywalker (Mark Hamill). I håb om at han kan oplære hende til jediridder og lære hende om Kraften, går det dog hurtigt op for hende, at det tidligere nye håb ikke er den sagnomspundne helt som alle har troet.
Hvem Reys forældre er, hvorfor har Luke Skywalker gemt sig fra omverden og hvilken mørk eller lys fremtid venter Rey og Den Første Ordens Kylo Ren (Adam Driver)? Man kommer tættere på svarene, men mere kan ikke afsløres af historien før vi bevæger os ind i spoiler-territorie.
THE LAST JEDI er instrueret og skrevet af Ryan Johnson, som har stået for den atypiske Hollywood science fiction film Looper (2012), The Brothers Bloom (2008) og Brick (2005). Med på rollelisten er udover ovennævnte også Andy Serkis, Kelly Marie Tran, Laura Dern og Benicio Del Toro.
“THE LAST JEDI føltes som kulminationen på hele sagaen”, sådan lyder udmeldingen fra redaktionens udsendte superfan Simon Peter efter at have set filmen. Men er der stor forskel på superfanens og anmelderens reaktion på den 8. film om den dysfunktionelle familie Skywalker? Du kan læse resten af superfanens reaktion i bunden af anmeldelsen.
The dark side and the light
Lad os springe direkte i kødet på den 150 minutter lange rumkrig. Der er gode ting og dårlige ting. Det gode som skinner i mørket her er Luke Skywalker og Rey. Deres relation, træning og fælles forhold til filmens emo-skurk Kylo Ren viser stærkt karakterarbejde, som skubber universet fremad og gør noget de færreste Hollywood-actionfilm tør.
Her lader man nemlig dramaet opstå ud af karaktererne uden store slag med hundredevis af lyssværd, som slår mod hinanden.
Desværre forsøger instruktøren også at inkludere en masse andre karakterer, der virker som fanservice for dem, som elskede THE FORCE AWAKENS. Man bruger tid på at introducere nye og lettere ligegyldige karakterer…og dyr.
Man kan mærke Disneys kommercielle fingre, der allerede tæller pengene fra kommende spinoff-film og pengene fra legetøjet og bamserne, som de kan sælge med de nye nuttede dyr. Spiller de nye skuespillere dårligt? Nej. Er de nye dyr, aliens og fly ikke søde, fantasifulde og velkonstruerede?
Jo. Men det er fluff. Det er fyld, som fjerner fokus fra det vi faktisk er kommet for at se. Vi er kommet for at se kampen mellem mørket og lyset, kampen mellem Rey og Kylo Ren og samtidig finde ud af, hvilken rolle Luke Skywalker spilller.
Hvis bare b-plottet, som er rebellernes kamp mod Den Første Orden, havde været mere interessant og ikke nær så påtvunget, så havde man ikke mærket den tydelige fortællemæssige kvalitetsforskel i mellem dette og a-plottet, som er konflikten mellem Rey og Kylo Ren.
Der er mange gode ideer i THE LAST JEDI. Den tør slå karakterer ihjel, afslører svarene på spørgsmålene og den tør have store øjeblikke af guld for Star Wars-fans. Elementer som THE FORCE AWAKENS også havde.
Desværre har instruktør Ryan Johnson ikke helt styr på sin pacing/rytme eller styr på tonen i filmen. Hvor J.J. Abrams formåede at blande humor, one-liners og jaw-dropping nørdescener, som fik en til at føle sig som en 10årig igen, så rammer humoren her flere steder jorden fladt.
I stedet for at filmens one-liner bidrager til stemningen tager man sig flere gange til hovedet, da det virker som om karaktererne ikke tager situationen nær så alvorligt, som publikum der sidder i salene med popkorn og sodavand.
Det her er detaljer. THE LAST JEDI er spændende, fyldt med fede scener og vigtigst af alt samles mange af de løse ender, som THE FORCE AWAKENS lod hænge. Men… filmen varer 150 minutter, så selvom der er mange gode ideer, så er der også en del lunkne.
En fanboys bekendelser...
Star Wars er en filmserie, som kan ramme fans anderledes end resten af andermelder-korpset. Nedenstående er derfor en reaktion fra redaktionens udsendte, Simon Peter, som er superfan af Star Wars-universet.
”HOLD KÆFT, HOLD KÆFT”, fortæller jeg mig selv. Det bliver jeg nødt til, hvis I har fuldt med, ligesom jeg har i spoiler-kulturen, så kan alting mere eller mindre bliver betragtet som en spoiler, så hvordan anmelder man den mest hemmeligheds fulde film i nyere tid altså siden Force Awakens (fordi Rouge One ikke tæller) uden at kommer til afsløre plottet eller nogle af overraskelserne? For tag ikke fejl, THE LAST JEDI, er proppet med overraskelser.”
"Så lad os starte med det basale. Er filmen god? FUCK JA!!! Vi kunne ende anmeldelsen her, men det er så meget større end et vulgært orgasmisk udbrud. THE LAST JEDI føltes som kulminationen på hele sagaen (Vel og mærke er det her kun d.2 film i en ny trilogi), alle behov bliver mere end rigelig dækket ind her."
"Jeg vil ikke sige filmen er fyldt med fanservice. Det er mere en række af handlinger/hændelser/karakter-ark der går frem, og som på samme tid formår at ramme alle de ting vi(eller jeg) som Star Wars-fan har drømt om, hvilket er lidt hovmodigt, da jeg på ingen måde havde fantasien til at forudse hvad der ville ske i denne film."
"Eller lad mig trække det tilbage, jeg havde ikke fantasien til hvordan det ville ske, og at det ville ske på en så unik og overraskende måde. "
"Se nu bare filmen, den her oplevelse kommer kun en gang i sit liv (hvis man ser bort sidste gang i dit liv, med The Force Awakens). Dette er den film jeg troede Force Awakens ville være, og mere til."
Perfekt?
Superfanen og anmelderen er her ikke helt enige. Selvom fanen i dette tilfælde elsker det nyeste skud på Star Wars-stammen, så er vi begge enige om at det ikke er en perfekt film.
Hvis man overvejer at se den, så se den inden filmens hemmeligheder bliver afsløret. Det er nemlig i afsløringerne og afviklingen, at filmen i visse scener for alvor formår at få en til at gribe efter sit eget imaginære lyssværd.
Men der er det mørke og det lyse. Det gode og det dårlige, men selv når filmen er værst er det stadig god underholdning, som dog aldrig når helt op på niveau med THE FORCE AWAKENS.
Desværre er der så mange lette fejltrin (for mange karakterer, tonemæssig disharmoni og et tyndt b-plot) at THE LAST JEDI aldrig kommer helt op og rammer de store adventure-følelser, som denne slags film skal kunne ramme.