Digster Darling: Louis Samson - With Me

En kærlighedssang der handler om at have rene intentioner overfor et andet mennesket

Digster Darling
ForfatterUdgivet
Sidst opdateret

I slutningen af 2017 udgav tidligere forsanger i Julias Moon, Louis Samson, singlerne Forever og Reflection, Nu er Louis tilbage med endnu en stærk og personlig single, With Me, der følger den samme stemning og følelsesmæssige dybde, som allerede kom til udtryk på de to foregående udgivelser. Om singlen siger Louis selv:

’With Me’ er en kærlighedssang, der handler om at have rene intentioner overfor et andet menneske. ’With Me’ handler om at bevise, at man er til at stole på og om at få et andet menneske til at stole på sig.

Louis, havde forinden førstesinglen ’Reflection’ holdt 1.5års pause fra den danske musikscene, men ’With Me’ er skrevet helt tilbage fra Julias Moon tiden – kort efter Louis fandt sammen med sin kone, skuespillerinden Sarah Sofie Boussina.

Det er vigtigt for mig, at bevare en ærlig tilgang til tekstuniverset, derfor rummer mine sange også mange referencer til mit eget liv.

’With Me’ er skrevet til Sarah, en dag jeg var alene i vores lejlighed, kort efter vi mødte hinanden. ’With Me’ adskiller sig meget fra det musik jeg lavede med Julias Moon og derfor blev den heller ikke udgivet dengang, men jeg er glad for endelig at kunne dele den med folk.

Louis er netop blevet offentliggjort til årets SPOT Festival og kan derudover opleves på Hotel Cecil 1. marts til en Stripped Session afholdt af Red Bull Denmark.

’With Me’ udkommer d. 23. februar og er Louis Samsons tredje single som soloartist.