Lady Gaga har udgivet en single til en af de mest romantiske film i 2018

Lady Gaga & Bradley Cooper med 'Shallow' er denne uges Digster Darling

Lady Gaga & Bradley Cooper med 'Shallow' er denne uges Digster Darling
ForfatterUdgivet

’Shallow’ kommer fra filmen ’A Star Is Born’, der en romantisk film med Bradley Cooper og Lady Gaga i hovedrollerne. Filmen, der er en genindspilning af klassikeren fra 1937, viser en helt ny side af én af tidens helt store sangerinder Lady Gaga, der efterhånden har holdt sig på poptronen siden hun stormede frem i 2008 med hits som ’Pokerface’ & ’Just Dance’.

’Shallow’ er faktisk skrevet af Lady Gaga selv, sammen med blandt andet Mark Ronson. I den berømte musical ’A Star Is Born’ hjælper en lidt afdanket musiker (Cooper) den unge håbefulde kvinde (Gaga) med at blive berømt – mens han selv kæmper med et større alkoholmisbrug og en popularitet der er alt andet en opadgående.

Netop sangen ’Shallow’ gik direkte ind som nummer #1 i 59 lande på Itunes og har været nummer #1 på Spotify i blandt andet USA, England og Sverige.

På Youtube er ’Shallow’ set over 100 millioner gange og sangen er streamet dobbelt så mange gange allerede. Du kan se musikvideoen til 'Shallow' lige her:

Bradley Cooper og Lady Gaga skulle vise sig, at blive en god kombi – filmen har således allerede høstet stjerner i massevis i USA og er godt på vej til at blive en rigtig anmelderdarling.

Filmen får dansk premiere d. 6 december. Du kan se traileren til filmen lige her: