Lyt med når AFTENKLUBBEN taler med Lukas Forchhammer om ny single og en milliard streams

Lukas Graham er ude med ny single 'Lie'

Lukas Graham
ForfatterUdgivet

Lukas Graham har længe været en en kæmpe success både i Danmark og i udlandet. For mindre end et år siden udkom Lukas Graham albummet '3', og nu er de allerede ude med deres spritnye single 'Lie'. Ligesom på mange af de tidligere hits er Lukas Forchhammer ikke bange for at åbne hjertet op og synge om livets bedrifter, op- og nedture og ikke mindst kærlighed, hvilket også er de helt store emner på hittet 'Lie'. Selv fortæller Lukas Forchhammer følgende om singlen: "Lyv ikke for andre, men lyv aldrig overfor dig selv. Det er essensen af ’Lie’, som handler om den første store kærlighed, når den rammer dig i teenageårene. Min var Rillo, og det var dén kærlighed i mellem os, som i sidste ende bandt os sammen."

Daniel Cesar fra AFTENKLUBBEN fik Lukas Forchhammer i røret, for at tale om netop den nye single, men også om hvordan man skriver et monsterhit som '7 years', og hvordan man kan opretholde gejsten, når man har lavet en sang, der har fået en millards streams. Lyt med på podcasten her i artiklen, eller på RadioPlay app.