Månedens artister i AFTENKLUBBEN på NOVA

Daniel Cesar inviterer jævnligt artister med til en snak i AFTENKLUBBEN. Se hvem han har haft i studiet og lyt til hele interviewet i podcasten

Månedens artister i AFTENKLUBBEN på NOVA
ForfatterUdgivet

LittGloss

Den danske producerduo LittGloss har tidligere udelukkende arbejdet som producer for artister som Benjamin Hav, Gulddreng, Martin Jensen og mange flere etablerede artister. Det er først i 2020, at de er begyndt at udgive musik i eget navn. Det må siges at have været en succes, især nummeret ‘L.A. Traffic’ ramte en guldåre og derefter fulgte ’The Feeling’.

I AFTENKLUBBEN taler Daniel Cesar med Kristoffer Fuglsang og Mathias Holsaae fra LittGloss, som lige nu er aktuelle med et remix af en Black Eyed Peas-sang, Mamacita.

Hedegaard

En anden gæst, som har været på besøg hos AFTENKLUBBEN er også en velkendt dansk DJ og producer, Hedegaard.

Hedegaard står bag en perlerække af giganthits, og den unge artist har allerede arbejdet sammen med nogle af landets største artister, herunder bl.a. L.O.C, Lukas Graham, Suspekt, Nik & Jay og Stine Bramsen.

Den ambitiøse hitmager udmærker sig ikke blot som producer og sangskriver, men er også en DJ i absolut særklasse. I de seneste år har Hedegaard brudt landets grænser og opnået stor international succes.

Mags

Tidligere på året udgav Mags singlerne 'all i hear (dada)' og 'elephant in the room', og før sommeren annoncerede hun, at hun udgiver sit debutalbum dette efterår.

Mags’ kendetegn er den selvbiografiske tilgang til sangskrivning, og mange sange er skrevet som måder at bearbejde svære situationer på, og dermed få det bedre. 'Music doesn’t even help' er derfor en ret definerende sang for Mags, da sangen er skrevet om en situation hun befandt sig i, hvor ikke engang musikken kunne hjælpe hende videre.

Hør Mags fortælle mere om hendes start med musikkarrieren i denne episode af AFTENKLUBBEN: