Medina giver os hit på hit
Sidst opdateret
Medina er Danmarks ukronede popdronning og med et repertoire af hits som bl.a. ”Vi To”, ”Kun For Mig”, ”Mest Ondt” og ”Jalousi”, er der ingen tvivl om hvorfor. Samme år som NOVA gik i luften fik Medina sit gennembrud med monsterhittet ”Kun For Mig” og har siden leveret soundtracket til dansegulvene og de knuste hjerter.
Da Grøn Koncert-karavanen traditionen tro besøgte 8 danske byer i sommers, var det bl.a. med Medina, og her fik hele Danmark fornøjelsen af at høre hendes største hits, som alle kunne synge med på. Hun beviste endnu engang, at hun kan skabe en fest som ingen anden.
Vi kan ikke få nok af Medina, og det kan resten af Danmark tydeligvis heller ikke! Derfor står hun på scenen i Operaen når vi fejrer NOVA 15-års fødselsdagsgalla.