Oplev Danmarks ukronede popdronning, Medina, til Grønnere Grøn
Medina er uden tvivl en af de allermest markante kvindelig artister på den danske musikscene, i løbet af de sidste 10 år. Hun debuterede tilbage i 2007 med albummet Tæt på, men brød for alvor igennem med Velkommen til Medina i 2009, hvorfra førstesinglen "Kun for mig" fra september 2008 blev en massiv landeplade og var den bedst sælgende single det år i Danmark.
Siden da har hun vundet adskillige priser ved Danish Music Awards og Danish DeeJay Awards, haft 10 nummer ét-hits på den danske single-hitliste og har på mange måder manifisteret sin musik som soundtracket til en hel generations vilde, men sårbare, ungdomsår op gennem 10’erne.
Siden da har Medina ikke kigget sig tilbage, men leveret platinsingle efter platinsingle, og med mere end en kvart million solgte albums, regerer hun forsat som Danmarks ukronede popdronning.