Rasmus Seebach Weekend på NOVA
Lyt med hele weekenden hvor vi har Rasmus Seebach med på NOVA og fejrer udgivelsen af hans nye single 'Så Længe Vi Danser'.
Rasmus Seebach er barn af 80'erne, og har 80'er lyden liggende dybt inde i sit DNA. Dette kan nu høres på hans nye single 'Så Længe Vi Danser', som havde release fredag d. 11. juni.
Vi fejrer udgivelsen af den nye sang med en hel weekend dedikeret til Rasmus Seebach.
Weekenden startede fredag morgen i GO'NOVA hvor Rasmus Seebach var med til at spille '5 ord - 15.000 kroner'. Derudover har Rasmus fortalt hvordan hans nye sang er bleven til:
"Denne sang startede som en ballade. Den var super langsomt og lød som en gammel Phil Collins sang. Det var derfor jeg blev fuldstændig forelsket i den, fordi den mindede mig om min barndom. Men der var sådan noget så tungt i den og hver gang jeg kom tilbage til den syntes jeg ikke rigtig at jeg kunne komme videre. Og lige pludseligt vågnede jeg op og tænkte: 'Hey, den skal jo på dansegulvet'."
Du kan høre hele indslaget i GO'NOVA Dagens Udvalgte Podcast lige her:
Senere på weekenden kan du glæde dig til at høre Rasmus' udvalgte party playliste i Weekendmix med Dennis Ravn. Derudover taler Rasmus Seebach også med Daniel Cesar i AFTENKLUBBEN og er gæst hos Ortal.
På søndag kl. 18 runder vi weekenden af med en hel speciel 'Rasmus Seebach Track by Track' udsendelse, hvor du kan høre mere om Rasmus' største sange.
Se hele programplanen her, og lyt med på NOVA hele weekenden på RadioPlay eller på app.