Episode beskrivelse
I to episoder dykker vi ned i historien om den kriminelle handelsgade Pusherstreet på Christiania i København. Fra det første banale hashsalg på den besatte kaserne til indtoget af hashboder, bandeopgør og hårde stoffer. I denne første episode går vi tæt på den verdenskendte gades opstart. Med udgangspunkt i daværende betjent i Uropatruljen Mogens Lauridsens fortælling, hører vi om hvordan det var at være undercover-betjent i Pusherstreets betændte og brogede miljø af narkogangstere. Med i studiet er også rocker-bande-ekspert Carsten Norton, som kender Pusherstreets historie indgående.Medvirkende: Tidligere politiinspektør Mogens Lauridsen og forfatter, journalist og rocker-bande-ekspert Carsten NortonVært: Journalist og forfatter Thea Pedersen