Episode beskrivelse
12.856 par blev skilt i 2024, hvilket betyder, at omkring 40 % af alle danske ægteskaber ender i skilsmisse. Men hvad betyder det for et barn at vokse op med forældre, der har vidt forskellige opfattelser af afgørende begivenheder? Og hvad sker der, når barnet som voksen forsøger at samle dem i et forsoningsrum, selvom de knap nok ser hinanden længere? Det er temaet for denne episode af En til en. Dokumentaristen Nicoline Skotte, der er aktuel med filmen En fantastisk familie, gæster studiet for at tale om sit dokumentareksperiment – og om hvad der egentlig skete i 1997, da hendes forældre havde et voldsomt skænderi, som de stadig husker vidt forskelligt. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
Denne episode er fra En til en
Relaterede shows