Episode beskrivelse
Hvem vinder den store detailkrig: Netto, Aldi, Lidl eller Rema 1000? Har du undret dig over, om der plads til alle dagvarebutikkerne? Og hvorfor dukker de op på hvert et gadehjørne? Mindshares Business Partner Andreas Hedensten, har inviteret Nettos tidligere danske landechef Brian Seemann Broe med i podcaststudiet. Brian Seemann Broe har været en af de mest magtfulde generaler i discountkrigen, som har stået på i mere end 20 år. Han har været chef for mere end 500 butikker, over 12.000 medarbejdere og været med til at introducere nye butikskoncepter og produkter i Netto. Brian giver os et unikt indblik i nogle de strategiske og taktiske overvejelser i discountkrigen, de nye kritiske forbrugere, frygten for Amazon samt et svar på om discount har overskredet sidste salgsdato.