Episode beskrivelse
Hvis der er flere dårlige dage end gode dage, så kan det være svært at se solen for mørket og svært at finde smilet frem. Det kender Cecilie Sonne til. I dette afsnit af 'Linedanser' snakker Lærke Myrrhøj med Cecilie Sonne om at have en depression. De snakker om at føle, at deres problemer ikke var eller er store eller vigtige nok og om at turde at række ud og spørge om hjælp. De snakker om at være bange for at miste sig selv og om altid at huske at passe på sig selv. Alt du føler er vigtigt og intet er for småt eller forkert at føle. Det er altid vigtigt at passe på sig selv og det er det, som de håber på at kunne vise med dette afsnit. I podcasten bliver der snakket om selvmord. Hvis du, eller en du kender, er i krise eller har tanker om selvmord så sig det til nogen. Det er vigtigt at tale om det og det hjælper virkelig. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.