Episode beskrivelse
Velkommen i studiet! Denne gang handler det om drømmeboliger på vandet - Nicolai har fundet en gammel husbåd på Christianshavn, som skal skifte ejere. Rolf? Han har lært at hælde olie på en Lamborghini (brum-brum). Er det for meget? Så er der også to nye Audi'er på Rolfs drømmeliste. Nicolai drømmer videre om gammelt skrammel - han kunne nemlig fint se sig i en pick-up truck fra 70'erne (hvem sagde hillbilly?). Men hov - Skovriderkroen og Pangea er en realitet, og Nicolai var forbi til en overordentlig flot aften. Dagen før? Der bød Snøvsen på Dom Pérignon anno 2008 (pop sagde spenderbuksen). Mere? Ork ja - Moët fylder 150 år, der savles over kammuslinger og Rolf fik omsider sit ur. Gutterne taler også om magasiner samt et lettere bøvet kunstnerisk tiltag til 500.000 kroner, hvor man dog må bukke for kunsthåndværket. Velkommen til "Mænd med Slips!".