Episode beskrivelse
Suzanne Morphew var 49 år gammel, mor til to piger og hustru, da hun forsvandt under mystiske omstændigheder fra sit hjem i Colorado i maj 2020. Hendes ægtemand Barry Morphew blev senere tiltalt for drabet, selvom Suzanne stadig var savnet. Først i september 2023 dukkede resterne af hendes lig op i en overfladisk grav 80 kilometer væk.Sagen har fået massiv opmærksomhed i USA, hvor den generelle stemning er, at 'the husband did it', og forventningen er, at sagen mod Barry Morphew bliver genoptaget snart. Hans forsvarsadvokat er danske Jane Fisher-Byrialsen, der både kæmper for at bevise, at anklagemyndigheden tager fejl, og at der er taget feje midler i brug for at få ham dømt.Jane Fisher-Byrialsen har netop specialiseret sig i at kæmpe mod beskidte tricks og korruption i det amerikanske retssystem. Hun har været forsvarer i The Central Park Five-sagen og for den danske pædagogstuderende Malthe Thomsen, der blev manipuleret til at give en falsk tilståelse og havnede i det berygtede Rikers Island-fængsel i New