Pop FMs madplan - Bøf Lindstrøm

Dagens ret er Bøf Lindstrøm alá Karsten Kroman

Dagens ret er Bøf Lindstrøm

Tirsdagens ret på Madplanen er Bøf Lindstrøm med Hasselbackkartofler og råkostsalat.

Ingridienser:

(4-5 personer)

  • 1 kg hakket oksekød
  • 1 lille glas kapers
  • 8 skiver syltede rødbeder
  • 1 hakket løg
  • 1 æggeblomme
  • 2 -3 dl revet brødkrumme
  • Kartofler til 4 personer (sort: Ditta)
  • Skal og saft af en citron 125 g smør
  • Karse og bredbladet persille
  • 1 gulerod
  • 1 persillerod
  • 1 pastinak
  • Olie Salt og peber

Fremgangsmåde

Kartoflerne skrælles halvvejs på langs og skæres i tynde skiver halvt igennem på tværs (Hasselback kartofler). Kartoflerne overhældes med lidt citronsmør og bages i ovnen ved 175 grader i ca. 30 min. til de er møre og sprøde udenpå.

Hakkekødet røres med kapers, løg, rødbeder og æggeblomme og formes til små hakkebøffer, der steges forsigtigt på en middelvarm pande. Det vil evt. være en god idé at stege dem færdige i ovnen efter afbruning, så de ikke bliver for sorte.

Guleroden, pastinakken og persilleroden skrælles. Efter afskylning i koldt vand fortsættes skrælningen, så salaten kommer til at bestå af små bånd. Læg båndene i en skål og vend bredbladet persille og citronsaft i. Lige inden servering vendes lidt olie i.

Et tørt stykke brød rives på rivejern og røres med lidt olie, så det lige er fugtet. Brødkrummerne drysses med lidt salt og bages gyldne i ovnen i en lille bradepande eller lignende.

Ved anretningen lægges brødkrummerne oven på bøffen, der pyntes med karse. Kartoflerne lægges på tallerkenen ved siden af salaten. En lille smule varmt citronsmør lægges desuden på tallerknen.