Nyt program på Pop FM: Søndagszonen

Lyt med hver søndag fra kl. 9-12 på Pop FM

Nyt program på Pop FM: Søndagszonen
Udgivet

Søndag den 15. september har Pop FM premiere på Søndagszonen med Joakim Hediger og Frank Rasmussen.

Det var Frank, der som ganske ung radiovært smækkede døren i hovedet på dengang ukendte Thomas Helmig, fordi han lignede en vildfaren turist fra Jylland. Og det er Joakim, der krøb ned i sengen til Kim Wilde for at få et interview (han fik lov, bare rolig).

De to er heldigvis blevet ældre og klogere, mens historierne bliver bedre og bedre. Så mon ikke de to kommer til at hygge om lytterne og invitere på masser af hits, underholdning og musikalske anekdoter, der forsøder søndagen.

Du kan lytte til Søndagszonen hver søndag fra kl. 9-12 på Pop FM.