Camilla Ottesen: "Man skal huske at lave noget sammen, så man får nogle gode grin"

TV-aktuelle Camilla Ottesen gæstede Marlene i Pop FM studiet.

Camilla Ottesen i Marlenes gæstebog
Udgivet

Camilla Ottesen i Marlenes gæstebog.

Fulde navn: Camilla Ottesen.

Beskæftigelse: TV-vært og barreinstruktør.

Hvis der skulle laves en film om dit liv, hvem skulle så spille dig?

Det skal jeg da bare selv. Jeg ved godt nok ikke, hvor interessant det ville være at se mit liv på film, men det ville måske blive en komedie.

Hvis du kunne vælge at invitere en til middag, hvem ville du så vælge? Og hvad skulle I tale om?

Hmm, min mormor ville jeg gerne se igen. Det er meget lang tid siden, jeg har set hende, så det ville jeg synes var meget dejligt. Jeg havde et meget tæt forhold til min mormor. Om eftermiddagen sad vi og drak kaffe og te, og da jeg flyttede hjemmefra, besøgte jeg altid hende og min morfar. Hun vidste alt om mit liv, og var virkelig min fortrolige - hende savner jeg. Hun har aldrig mødt mine børn, så der var meget vi skulle igennem.

Hvis du kunne bytte liv med en person, hvem skulle det så være?

Jeg kunne ikke rigtig tænke mig at bytte liv med nogen. Jeg kan ikke undvære mine børn og min mand, og det ville jeg jo skulle, hvis jeg skulle bytte liv med en anden, så det tror jeg ikke jeg har lyst til.

Hvad er den seneste opdatering, du har lavet på et socialt medie?

Det var i sidste weekend, hvor jeg var ude i en skov. Jeg var ude til sådan noget 'Go high' i sådan nogle svævebaner oppe i træerne. Det var sammen med min søn og hele hans klasse.

Hvad står der på din ’bucket-liste’?

Jeg ville gerne tilbage til Sydafrika. Vi kommer ikke til at bo der igen, men det er et særligt sted for os. Sydafrika har et helt særligt plads i mit hjerte. Vi kommer jo ikke derned at bo igen, for børnene er blevet større og sådan. Men vi er altid dernede en gang om året, og vi er meget connected til det. Men Californien er selvfølgelig også altid lækkert.

Hvad er det bedste råd, du kan give videre?

Hmm. Det er at være sammen med dem, man holder af. Det behøver ikke være ting, der koster noget, men bare det at være sammen. Ofte har man så travlt, så i min familie laver vi dage, hvor vi bare skal være sammen. Tiden går så stærkt, så man skal huske at lave noget sammen, så man får nogle gode grin. Og det gør man tit, når man laver nogle ting udenfor hjemmets fire vægge. Det er de oplevelser, man kan huske - det er der, hvor man laver noget, der er lidt anderledes.

Hvad er du virkelig dårlig til?

Jeg er virkelig dårlig til at slappe af. Jeg ser jo ikke serier eksempelvis. Jeg kan slet ikke sidde stille.

Hvor er det mest fantastiske sted du har været?

Sydafrika er mit favoritsted, men vi var også i Mozambique sidste år, og det er også fantastisk. Jeg er rigtig glad for havet og for at surfe og dykke. Mozambique har nogle fantastiske strande og noget fantastisk vand. Men det ligger jo også lige ved siden af Sydafrika, så jeg er i det hele taget meget glad for den sydlige del af Afrika.

Hvad er det dummeste du har gjort?

Hmm, der er mange ting. Det dummeste var, at jeg skulle skifte sengetøj en morgen imens min mand stadig lå i sengen. Jeg synes det var for irriterende, at han skulle ligge der og sove længe. Så imens han lå i sengen, så skiftede jeg sengetøj.

Hvad kan virkelig få dig op i det røde felt?

Det ved jeg ikke. Jeg bliver ikke så sur og hidsig så tit. Men uretfærdighed, og det kan være alt fra på verdensplan, men også bare når nogen bliver uretfærdigt behandlet. Og selvfølgelig, når man bliver misforstået. Men det er altså ikke så tit, jeg kommer op i det røde felt.

Hvad kan gøre dig hamrende nervøs?

Det kan heldigvis stadig gøre mig nervøs, når vi skal optage et nyt tv-program. Også da vi skulle optage Den Store Vægtkamp, for det var et helt nyt format. Jo længere hen vi kom i programmerne, jo mere afslappet blev jeg, når man lærer formatet at kende. Men heldigvis bliver jeg stadig nervøs, for det gør, at man er lidt mere koncentreret og skarp. Jeg er glad for, jeg stadig kan mærke den nervøsitet, for det gør, at det ikke er helt normal hverdag altid.

Camilla Ottesen i Marlenes gæstebog