Huxi Bach: "Når lysten driver værket, så bliver værket også bedre"

Huxi Bach er snart aktuel med sit fjerde one-man-show og gæstede Marlene i Pop FM studiet.

Huxi Bach i Marlenes gæstebog
Udgivet

Huxi Bach i Marlenes gæstebog

Fulde navn: Huxi Christian Bækgaard Bach.

Beskæftigelse: Det svinger.

Hvis der skulle laves en film om dit liv, hvem skulle så spille dig?

Jeg sad forleden i en flyver til Canada, hvor der var en film, der hed 'En hunds formål'. Jeg kunne godt tænke mig, at alle rollerne blev spillet af dyr, og jeg tror gerne, jeg vil være en ræv. Det skal være en lidt bøvet film, hvor dyrene spiller, og så er der nogle der ligger stemmer til, og det kører ikke helt.

Hvis du kunne vælge at invitere en til middag, hvem ville du så vælge? Og hvad skulle I tale om?

Donald Trump. Jeg gad virkelig godt have en time med ham for at finde ud af, hvad det er, der foregår derinde.

Hvis du kunne bytte liv med en person, hvem skulle det så være?

Donald Trump. Jeg ville godt prøve at være inde i det der cirkus omringet af så meget guld og gak.

Hvad er den seneste opdatering, du har lavet på et socialt medie?

Det var i går morges, fordi jeg stod inde foran Christiansborg og skulle ind på besøg i et P1 program. Men der er noget svung over Christiansborg, så jeg tog lige et billede inden jeg skulle derind.

Hvad står der på din ’bucket-liste’?

Jeg har ikke en bucket-liste. Jeg synes det er sådan lidt "tænk nu hvis man ikke når det". Jeg synes egentlig, jeg mest er drevet af, at jeg prøver at gøre, hvad jeg har lyst til. Det er meget lysten, der driver værket for mig. Og det kan jeg bedre lide end sådan en liste. Det er egentlig meget som vinden blæser med mig - jeg har ikke en håndfuld ting, jeg synes, jeg skal nå.

Hvad er det bedste råd, du kan give videre?

Det er to råd. Det ene er meget lavpraktisk, og det andet er lidt mere højpandet. Til en start er det noget, der influerer mit eget liv meget ofte. Alle mennesker skal lære at parallelparkere, og de skal lære at parallelparkere ordenligt. Der hvor jeg bor, er der ganske få parkeringpladser og folk parkerer som hat og briller, og laver sådan nogle mellemrum mellem bilerne, hvor der lige er en meter eller sådan noget.

Og så er det andet, at man i virkeligheden skal gøre, som man har lyst til - indenfor lovens rammer - men lad lysten drive værket. Det har jeg virkelig lært, efter jeg er stoppet ude på Danmarks Radio og ikke har haft fast løn mere. Gør hvad du har lyst til og tænk på resten senere. Når lysten driver værket, så bliver værket også

Hvad er du virkelig dårlig til?

Hmm, der er virkelig mange ting. Jeg er dårlig til to ting. Jeg synes selv, jeg har virkelig god stedsans, og det har jeg virkelig ikke. Jeg ved godt, jeg ikke har god stedsans, men jeg bliver ved med at tro det. Og det samme med håndværksting. Jeg har meget høje tanker om mine egne evner i forhold til at sætte hylder op og sådan noget. Og jeg er ikke ret god til det, men det tror jeg, jeg er.

Hvor er det mest fantastiske sted du har været? I år havde jeg sommerferie for første gang i fire år, og der var jeg 14 dage i Canada, og jeg har aldrig været et sted der var så smukt ligegyldigt, hvor man vendte sig hen. Det var helt vanvittigt.

Hvad er det dummeste du har gjort?

Hvor lang tid har vi? Jeg har en god kollega, og for et par år siden aftalte vi at tage til New York på en inspirationstur for at tage på Comedyklubber, men inden vi tog afsted, skulle vi jo have nogle billetter. Vi fik bestilt, og jeg er lidt nordjyde nærig, så jeg bestiller ikke afbestillingsforsikring. Men så går der kage i noget, så vi kan ikke komme afsted. Så det bliver til to nye billetter. Så får vi bestilt de to nye billetter, og der tænker jeg, at nu er den jo stensikker, så der var jo slet ingen grund til at bestille afbestillingsforsikring. Men så slipper den lige igen. Så vi kom op på seks billetter til New York, og det blev dumt. Jeg kan anbefale afbestillingsforsikring.

Hvad kan virkelig få dig op i det røde felt?

Det er der mange ting, der kan, men nærighed, og nøjeregnende. Jeg tror jo på, at hvis jeg giver denne her gang, så giver du næste gang og i det store regnskab skal det jo nok gå op. Og hvis du har lyst til at glæde andre lidt, så giv da en øl eller seks billeter til New York. Jeg synes det med nærighed er lidt træls.

Hvad kan gøre dig hamrende nervøs?

Hmm, jeg bliver 40 lige om lidt, og jeg synes, at jeg er blevet så gammel, så jeg bliver ikke så nervøs. Jeg dør jo ikke af det, tænker jeg tit. Så får vi det bedste ud af det, og det sker der ikke noget ved. For et par år siden sprang jeg faldskærm med min bor, og der var jeg nervøs.

Før mit show er jeg ikke nervøs, fordi jeg har testet det så mange gange, så jeg kan selv stå inde for det. Jeg er sindssygt spændt på en premiereaften, fordi der sidder familie og anmeldere. Det er ikke nervøsitet, men mere spænding.

Huxi Bach i Marlenes gæstebog