Ny episode af POPFAN om Michael Jackson

Mød Søren, der var her, der og allevegne, da Michael Jackson var på toppen

Ny episode af POPFAN om Michael Jackson
ForfatterUdgivet

POPFAN er en ny podcastserie om Danmarks største popfans, der får lov at fortælle deres historie som superfans af nogle af S0'ernes og 90'ernes ikoniske popstjerner. lille Lars taler i hver episode med en superfan, der fra en tidlig alder har fulgt deres idol gennem tykt og tyndt, og stadig gør det den dag i dag.

I denne episode af POPFAN suges vi ind i The King of Pop Michael Jacksons magiske univers sammen med skolelæreren Søren på 38 år fra Valby. Michael Jackson ændrede Sørens liv, da han i teenageårene skulle finde sin plads i livet og fandt en identitet og en tryghed i sin dyrkelse af MJ.

Det har krævet oceaner af ventetid og en ukuelig stædighed at komme så tæt på, som Søren har været, men det var det hele værd, for Søren har haft utrolige oplevelser sammen MED Michael Jackson, bl.a. flere besøg på Neverland Ranch og en sjælden krammer midt på gaden i Munchen.

Hør den og de MANGE andre gode historier og kom med helt tæt på verdens største popstjerne sammen med Søren, der var her, der og allevegne, da Michael Jackson var på toppen - i denne episode af POPFAN podcasten. Hør den her på RadioPlay eller der, hvor du finder dine podcasts.

I de andre afsnit af første sæson af POPFAN kan du møde Camilla, der er fan af Take That (ude nu), Barbara, der elsker Madonna (ude nu), Nanna, der er pjattet med Mariah Carey (ude nu) og Steen, der har fulgt Duran Duran i tykt og tyndt (ude nu).