Ny episode af POPFAN podcast om Mariah Carey ude nu
Mød Nanna, der er pjattet med Mariah Carey og hendes musik
POPFAN er en ny podcastserie om Danmarks største popfans, der får lov at fortælle deres historie som superfans af nogle af S0'ernes og 90'ernes ikoniske popstjerner. lille Lars taler i hver episode med en superfan, der fra en tidlig alder har fulgt deres idol gennem tykt og tyndt, og stadig gør det den dag i dag.
I det nye afsnit af POPFAN kan du møde Nanna på 43 år. En af verdens største sangstjerner har nemlig en meget passioneret fan i Nanna fra København. Nanna har elsket Mariah Carey i årtier, og kan fortælle alt, hvad der er spændende at vide om Mariah Carey, hendes musik og hendes op- og nedture. Og mere til.
Hør bl.a. hvad der skete, da Nanna og Mariah møder hinanden første gang. Hør også om den særlige kommunikation, der er mellem de hardcore fans og Mariah Carey under hendes koncerter. Og kom med hjem til Nanna og hør hvad der gemmer sig af sjældne fanting i privaten.
Hør episoden her på RadioPlay eller der, hvor du finder dine podcasts.
I resten af første sæson af POPFAN kan du også møde Camilla, der er fan af Take That (ude nu), Barbara, der er pjattet med Madonna (ude nu), Steen som har fulgt Duran Duran i tykt og tyndt (udkommer 27. maj) og Søren, der er vild med Michael Jackson (udkommer 3. juni).