Vi søger superfans til podcastserien POPFAN

Er du superfan af et popikon eller band fra 80’erne eller 90’erne, så læs med her.

Vi søger superfans til podcastserien POPFAN
Udgivet
Sidst opdateret

Er du kæmpe fan af en international popstjerne eller et band fra 80’erne eller 90’erne? Så er det måske dig, vi leder efter til en potentiel ny sæson af podcastserien POPFAN.

I podcasten møder Lille Lars nogle af Danmarks største og mest dedikerede popfans, som får lov at fortælle om deres liv som superfan. I første sæson af POPFAN kunne man bl.a. møde Camilla (fan af Take That), Barbara (Madonna), Nanna (Mariah Carey), Steen (Duran Duran) og Søren (Michael Jackson).

For at komme i betragtning til podcastens sæson 2 skal du være kæmpefan af en ikonisk artist eller band fra 80’erne eller 90’erne, have talegaverne i orden og elske at dele spændende historier om dit personlige forhold til artisten, mindeværdige oplevelser som en del af et fanfælleskab og måske anekdoter om at møde dit idol, hvis du har været så heldig.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så vil vi rigtig gerne høre fra dig! Udfyld nedenstående formular for at give os et indblik i dig og dit forhold til dit idol og giv os din kontaktinfo, så kan det være, at vi ringer til dig.

Vi er særligt interesserede i fans af Celiné Dion, Bryan Adams, Whitney Houston, Queen, George Michael/Wham, Cher, Elton John, Kylie Minogue, U2, Phil Collins/Genesis, Janet Jackson og Prince, men så længe dén du er fan af havde sin storhedstid i 80’erne eller 90’erne, hører vi gerne fra dig.

Vi kan desværre ikke have alle, der ansøger med i podcasten, og udvælgelsen kommer til at afhænge af mange forskellige faktorer. Vi værdsætter hver eneste ansøgning, og kontakter dem, vi udvælger direkte, men vi kan desværre ikke give alle svar.

Lyt til sæson 1 af podcasten her: