10 hurtige til Anne Bakland: »Jeg blev komiker, fordi jeg ikke ville være komiker«

Anne Bakland har ikke altid drømt om at være komiker. Faktisk lavede hun standup på en scene for første gang i trods over sine venners utallige opfordringer. Det er der heldigvis kommet en masse sjov, en strålende karriere og nu også et nyt show ud af. I efteråret er Anne aktuel med sit show "Bullshit", og inden da kan du opleve hende til Radio 100 Comedy Night! Vi varmer op til aftenen, med 10 spørgsmål til Anne:

Hvis du skulle vælge én sang til at beskrive dit liv, hvilken sang skal det så være? »Det er ikke så meget en sang, men mere en melodi: Temasangen til The Benny Hill Show. Der er så mange ting jeg skal lige nu og samtidig huske at være en god kæreste; jeg er ved at lave et show og jeg er nomineret til talentprisen. Den sang beskriver det meget godt. Man kan se folk for sig, der løber ind og ud ad de samme døre hele tiden. Det er sådan det ser ud oppe i mit hoved«.

Hvilke tre ord vil din bedstemor bruge til at beskrive dig?

»Det kommer an på hvilken bedstemor man spørger, for den ene var jysk og den anden var fra Sjælland. Men jeg tror de ville beskrive mig som en god jysk pige«.

Hvis du ikke var komiker, så var du..?

»Hvis jeg ikke var komiker, så tror jeg at jeg ville have sådan en lille genbrugsbiks. Jeg elsker genbrug og upcycling, så det skulle være et eller andet krea, hvor jeg kunne sidde og hækle og sælge gammelt crap fra kælderen. Så kunne folk komme ind og få en kop kaffe og en gammel tallerken. Det ville være helt perfekt«.

Hvad er det bedste ved at være komiker?

»Det er at være komiker. Jeg er super afhængig af scenen. Og det er meget sjovt, fordi jeg er et socialt menneske, men også et introvært menneske. Så når jeg har været sammen med mennesker i lang tid, har jeg meget brug for at lade op. Jeg bryder mig heller ikke om at få opmærksomhed, jeg ikke har bedt om. Men når jeg stiller mig op på scenen, kan jeg rigtig godt lide at få opmærksomhed. Så at være komiker er det bedste ved at være komiker«.

Hvem har inspireret dig til at blive komiker?

»Det er en sjov historie, fordi jeg startede med at lave standup for at bevise, at jeg ikke skulle være standupkomiker. Jeg boede oppe i Aalborg og gik i skole, og flere af mine venner blev ved med at sige: ”Du skal være komiker.” Og jeg var sådan: ”Jeg skal ikke være komiker.” Til sidst blev jeg så træt af at høre på dem, og jeg havde en kammerat, der lavede standup i Aalborg, så jeg sagde: ”Kan du ikke lige sørge for, at jeg får fem minutter på scenen og så hjælpe mig med at skrive et eller andet? så går jeg lige op og viser dem, hvorfor jeg ikke skal være komiker." Så gik jeg op og storslagtede den aften! Og så tænkte jeg: ”Satans, nu skal jeg være komiker.”Imens jeg boede i Aalborg, var Thomas Warberg i Århus, og han har været en slags mentor for mig. Han har også været den største inspiration«.

Hvor stammer din humor fra

»Den kommer hjemmefra. Jeg er opvokset i en "tøhø-familie", hvor det er meget klask-på-låret-humor, vi har. Jeg kommer fra en lille by, og for mange år siden havde de deres egen revy, fordi det har alle små flækker med respekt for sig selv, og min far har både spillet med i revyen og instrueret den, og min mor har instrueret revyen. Så det er som om, jeg har fået noget kreativitet og humor ind med modermælken. Min mor skriver også for den lokale avis og har et godt tvist på tingene, og min storebror er fuld af humor. Det har altid været et hjem, hvor der var plads til, at man kunne grine af tingene. Det var ikke nødvendigvis så farligt at grine af sine egne fejl«.

Hvad går igennem dit hoved sekunderne inden du træder ind på scenen?

»Jeg tænker enten på alt i verden eller overhovedet ingenting. Jeg er et af de mennesker, som er udstyret med evnen til rent faktisk ikke at tænke på noget. Jeg kan godt sidde og stirre ud i luften, og så er der helt fuldstændigt stille inde i mit hoved. Men hvis jeg skal op og teste nyt materiale af, så overtænker jeg det. Og så tænker jeg: ”Hvorfor skulle de synes, at jeg er sjov?”. Men så husker jeg på, at de har grint af mig før, de skal nok grine af mig igen«.

Hvad er din guilty pleasure?

»Jeg får en ny guilty pleasure hver dag! Jeg har en ting med at se videoer af mennesker fra England og USA, som lever af at spise rigtig store mængder mad. Det elsker jeg at sidde og se på! Dét og så folk, der restaurerer ting. Jeg kan sidde hele dagen og se på folk, der sandblæser ting. Det er åndssvagt tilfredsstillende at se folk sandblæse rust væk. Jeg vil også sandblæse noget, jeg ved ikke hvad jeg skulle sandblæse, men jeg vil bare gerne have en sandblæser«.

Hvad er din drøm for fremtiden?

»Jeg kunne godt tænke mig at kunne leve af at være sjov og kreativ«.

Har du et godt råd til andre, der drømmer om at være komikere?

»Nej. Det har jeg virkelig ikke. Ikke andet end, at hvis du har lyst til at gøre det, så gør det. Den eneste måde at finde ud af, om du er god til noget, er ved at gøre det«.

Udgivet: 22/08/22

• anne bakland
• radio 100
• radio 100 comedy night