Jakob Thrane har fart på!
Tingene er gået langsomt for længe nu. Rigtig langsomt. Vi har brug for noget fart – og det får Danmark i Jakob Thranes nye comedy show. Læs mere om ugens komiker her!
Jakob Thrane, der blandt andet er kendt fra Stormester og comedyserien Umage, er ugens komiker på Radio 100. Ugens Komiker på Radio 100 sætter fokus på en aktuel dansk komiker, som lytterne kan glæde sig til at opleve hele ugen på Radio 100, når de gæster Comedylogen, Morgen på Radio 100 og er med hos Elias om eftermiddagen.
Til efteråret er Jakob klar til at give danskerne en bragende comedyoverhaling med sit nye show Hurtig, når han indtager landevejen. Og det kommer til at gå rigtig stærkt! Men selvfølgelig ikke hurtigere, end at der er plads til at grine og trække vejret undervejs.
De seneste år er det også gået hurtigt for Jakob, der har accelereret fra at optræde på de lokale comedyscener på Fyn til at være medforfatter og skuespiller i den musikalske comedyserie Umage og deltager i den seneste sæson af hitprogrammet Stormester.
Hurtig er ikke kun et show i højt tempo, det er også et show om tid, og manglen på samme. Om hvordan livet kan føles som om, det går så hurtigt, at man nærmest ikke selv når at opleve det, mens andet kan gå så langsomt, at man føler sig som et barn igen, på bagsædet på vej til Norditalien uden anden underholdning end en gammel Shubidua CD på bilanlægget.
Om at prøve at finde ro ved at fiske, men ikke turde slå fiskene ihjel. Om at flytte sammen med sin kæreste, renovere en lejlighed, få en meget lille hund og mange mange mange flere ting.
Se hele tournéplanen og køb dine billetter lige her.